Typer af mættet fedt, og hvorfor de ikke alle er dårlige

Kemisk set hører mættet fedt til den kategori af fedtstoffer, der ikke har nogen dobbeltbindinger i deres struktur. Det er grunden til, at de har en fast konsistens ved stuetemperatur i modsætning til umættede fedtstoffer.

De kan opdeles i kortkædede, mellemkædede og langkædede fedtsyrer baseret på antallet af kulstofatomer. Kortkædede fedtsyrer har 2-6 kulstofatomer og kommer kun i begrænset omfang fra kosten. De dannes hovedsageligt, når tarmbakterierne fermenterer fibre. Mellemkædede fedtsyrer har 6-12 kulstofatomer. De langkædede fedtsyrer har mere end 12 kulstofatomer.

Mættet fedt findes ofte i produkter af animalsk oprindelse og forarbejdede fødevarer. Det omfatter oksekød, fjerkræ, svinekød, kokos- og palmeolie, mejeriprodukter som ost, smør og mælk og forarbejdet kød som pølser, bacon og snacks som chips, småkager og kiks.

De mættede fedtsyrer nedenfor er de mest almindeligt anvendte til menneskeføde.

Palmitinsyre

Denne 16 kulstofatomer lange fedtsyre er det mest almindelige mættede fedt i planter og dyr. Palmeolie indeholder de højeste niveauer af palmitinsyre, men den findes også i mejeriprodukter og rødt kød.

Undersøgelser har vist, at det ikke er sundt for hjertet og kan øge niveauet af total kolesterol og LDL-kolesterol og dermed øge risikoen for åreforkalkning. Der blev ikke set nogen effekt på niveauet af HDL-kolesterol (det gode kolesterol).

Undersøgelser har også afsløret en sammenhæng mellem nedsat fysisk aktivitet blandt folk, der spiste en kost med et højt indhold af palmitinsyre.

Stearinsyre

Det består af 18 kulstofatomer og er det næstmest almindelige mættede fedt i kosten. Men undersøgelser hævder, at det er sundere end de fleste mættede fedtstoffer og endda godt til at sænke LDL-kolesterol (det dårlige kolesterol).

Det stammer for det meste fra animalsk fedt og findes i visse plantefedtstoffer som kokosolie, kakaosmør og palmekerneolie.

Myristinsyre

Myristinsyre, der findes i små mængder i kokosolie og palmekerneolie, er en langkædet fedtsyre, der består af 14 kulstofatomer. Den har de samme virkninger som palmitinsyre ved at øge det samlede kolesterol- og HDL-niveau.

Laurinsyre

Laurinsyre findes hovedsageligt i kokosolie og palmeolie og er en 12 kulstofatomer lang fedtsyre. Den hæver det samlede kolesteroltal ved at hæve HDL (det gode) kolesteroltal. Det reducerer risikoen for åreforkalkning og hjertesygdomme, hvilket gør den gavnlig for helbredet.

En unik trio af mellemkædede fedtsyrer, nemlig capronsyre, caprylsyre og caprinsyre, har 6-10 kulstofatomer i længden. Gedemælk er en rig kilde til disse fedtsyrer. Flere undersøgelser tyder på, at de kan øge kalorieforbrændingen en smule og fremme vægttab, især sammenlignet med langkædede fedtsyrer.

Undersøgelser har vist, at de kan have en positiv indflydelse på vægttab og forbedre insulinfølsomheden sammenlignet med langkædede fedtsyrer. Især kaprinsyre har vist sig at have en anfaldshæmmende effekt hos epileptiske patienter, hvis de fulgte en ketogen diæt.

Er alle mættede fedtsyrer forbundet med hjertesygdomme?

Forskere har grundigt undersøgt sammenhængen mellem indtag af mættet fedt og slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme (CVD). De har analyseret sig frem til, at mellemkædede fedtsyrer er gode for helbredet generelt og ikke er forbundet med risikoen for hjerte-kar-sygdomme eller cerebrovaskulære sygdomme. Faktisk viste det sig, at de ved regelmæssig indtagelse endda kunne forebygge fedme og øge den generelle sundhed og energiforbruget.

Umættede fedtstoffer som flerumættede fedtstoffer er de bedste for helbredet, men det betyder ikke, at man helt skal undgå mættede fedtstoffer i sin kost. At spise sundt handler ikke kun om variationen af et næringsstof, men afhænger også af mængden. I sidste ende er mådehold nøglen, når det handler om at spise noget.