Tips til at spotte og stoppe et nervøst sammenbrud tidligt
De fleste af os oplever stress og angst på daglig basis. Nogle af os ved, hvordan vi skal håndtere det, og andre gør ikke. Nogle gange stiger niveauet af stress og angst til et punkt, hvor det begynder at påvirke en persons liv. Det kan beskrives som at få et nervøst sammenbrud.
Nervesammenbrud er ikke et medicinsk udtryk, der beskriver en specifik tilstand. Et nervøst sammenbrud, også kendt som en psykisk krise, er en form for angstlidelse.
En person kan opleve et nervøst sammenbrud, hvis en begivenhed forårsager ekstrem stress, såsom et traume eller en elskedes død. Men nogle kan også opleve det på grund af en gradvis opbygning af stress i hverdagen. De faktorer, der bidrager til hverdagsstress, omfatter pres i forbindelse med arbejde, økonomisk ustabilitet, arbejdsløshed, usikre forhold og andet.
Der er mange forskellige tegn på, at en person er ved at få et nervøst sammenbrud. Nogle tegn vedrører en persons mentale tilstand og deres følelser, mens andre tegn påvirker deres fysiske helbred. Lad os undersøge de følelsesmæssige og fysiske tegn på et nervesammenbrud.
Tegn og symptomer på et nervøst sammenbrud
Følelsesmæssige tegn på et nervøst sammenbrud
Hvis du er ved at få et nervesammenbrud, er følgende tegn relateret til din mentale tilstand og dine følelser.
Isolation: Du kan føle dig uinteresseret i familie og venners selskab. Det kan også være, at du kobler dig fra daglige aktiviteter.
Manglende evne til at koncentrere sig: Du kan have svært ved at fokusere på en bestemt opgave, f.eks. på arbejdet. Du kan også føle dig let distraheret.
Nedtrykthed: Du kan føle dig nedtrykt eller deprimeret. Følelsesmæssige udbrud af vrede, frygt og hjælpeløshed er også almindelige.
Følelsesmæssig afstandtagen: Du kan føle, at du ikke er dig selv, og du kan løsrive dig fra situationer.
Hallucinationer: Intense flashbacks af en stressende eller traumatisk begivenhed kan være forbundet med posttraumatisk stresssyndrom. Disse bør kommunikeres med din læge eller rådgiver.
Tendenser til selvskade: I alvorlige tilfælde af et nervøst sammenbrud har man tanker, der involverer fysisk skade på sig selv. Dette kræver professionel hjælp med det samme.
Misbrug af stoffer: Brug af alkohol eller stoffer for at klare en vanskelig situation kan være et tegn på et nervøst sammenbrud.
Fysiske tegn på et nervøst sammenbrud
Hvis du er ved at få et nervøst sammenbrud, er der følgende fysiske symptomer, du skal holde øje med.
Søvnløshed: Hvis du er for stresset, kan du have svært ved at sove, eller du oplever forstyrret søvn.
Udmattelse: Søvnløshed eller forstyrret søvn kan få dig til at føle dig udmattet. Du kan også mangle energi og føle dig sløv og ude af stand til at udføre rutineopgaver.
Hyppige sygdomme: Udmattelse kan gøre dig mere tilbøjelig til at få infektioner og andre sygdomme.
Hovedpine: Du kan opleve hyppig hovedpine. Til tider kan du også føle dig svimmel.
Muskelsmerter: Hvis du er for stresset, kan du få stive og ømme muskler, især i kæben eller ryggen på grund af muskelspændinger.
Problemer med tarmen: Mavekramper og uregelmæssig afføring er almindelige fysiske symptomer på et nervøst sammenbrud.
Hjertebanken: Du kan føle, at din puls er hurtigere end normalt. Du kan også føle, at der er en klump i halsen, som gør det svært at trække vejret.
Svedeture: Du kan opleve hede- eller kulderystelser med klamme hænder, hvis du har et nervøst sammenbrud.
Hvis du føler, at du har lidt af symptomerne på et nervøst sammenbrud, er her et par tips, du kan følge for at hjælpe dig med at håndtere din situation.
Tips til at undgå et nervøst sammenbrud
Tal med nogen, der kan hjælpe
Hvis du føler, at du har oplevet nogle af symptomerne på et nervøst sammenbrud, er det første, du skal gøre, at tale med nogen om dine følelser. Tal med nogen, der kan hjælpe dig, f.eks. din læge, et familiemedlem eller endda en terapeut. Du behøver ikke at lide alene. At dele dine følelser vil hjælpe dig med at løfte byrden fra dit bryst.
Når du har nogen til at lytte til dig, vil du få det bedre. Et betroet familiemedlem, en ven eller en læge vil sikre, at der ikke er noget at bekymre sig om.
Tag dig af din krop
Når du er under stress, frigiver din krop et hormon, der hedder kortisol. Overskydende kortisol i blodet kan forårsage en række problemer. Du kan opleve en usædvanlig vægtøgning. Der er en sammenhæng mellem øgede niveauer af kortisol og et højt kalorieindtag. Din reaktion på stress kan påvirke din spiseadfærd.
Derfor er det vigtigt at følge en afbalanceret kost med masser af frugt, grøntsager og protein. Uden ordentlig ernæring vil din krop ikke være i stand til at håndtere stress. Prøv at være fysisk aktiv. Start med at gå ture i dit nabolag, og øg langsomt dine fysiske aktiviteter som at gå i fitnesscenter eller dyrke din yndlingssport. Udsæt din krop for rigeligt sollys, da D-vitamin er kendt for at stabilisere dit humør og forbedre dine søvnmønstre.
Prioritér afslapning
Når du har haft en stressende dag, er det altid vigtigt at tage sig tid til at slappe af i krop og sind. Det vil give din krop ny energi, og dit sind kan fokusere på det, der er nødvendigt. Regelmæssig afslapning vil hjælpe dig med at ændre den måde, du tænker og føler om tingene på.
For at slappe af i sindet kan du prøve dybe vejrtrækningsøvelser. At lægge sig i et varmt bad og lytte til sin yndlingsmusik er måder, hvorpå man kan slappe af. Nogle mennesker finder det afslappende at føre dagbog og skrive om deres følelser og daglige rutiner. Mindful meditation er også en god måde at slappe af på.
Yoga og kropsmassage kan hjælpe dig med at slappe af i kroppen. Du kan også prøve progressiv muskelafslapning. Denne proces involverer at spænde og slappe af i hver muskelgruppe. Progressiv muskelafslapning kan reducere angst og muskelspændinger. Noget varmt at drikke, som ikke indeholder alkohol eller koffein, f.eks. urtete eller varm mælk, kan hjælpe dig med at slappe af i kroppen.
Adresser dine problemer korrekt
Når du tænker på dine problemer som et stort rod, bliver det endnu sværere at løse dem. Det hjælper ikke at ignorere dine problemer, for så ender du med at have en bunke uløste problemer. Løsningen er at tage fat på problemerne et ad gangen.
Det er altid en god idé at tage sig tid og ikke skynde sig. Hvis du går igennem en svær tid, så lad være med at tage vigtige beslutninger. Det er meget sandsynligt, at det ikke vil være de bedste beslutninger. Giv altid dig selv tid til at håndtere en stresset situation, og tag så et problem ad gangen.
Tænk positivt
Når du giver dig tid til dig selv og slapper af i krop og sind, vil du også opdage, at dine tanker ændrer sig. Du vil langsomt begynde at tænke positivt. Når du tænker positivt, kan opgaver, der tidligere virkede svære, synes at være meget lettere at håndtere.
Du vil langsomt sætte grænser, så du ikke hidser dig op over små problemer. Du vil langsomt begynde at få det godt med den person, du er, og det vil afspejle sig i din dagligdag, når du møder nye mennesker. Du vil være i stand til at fokusere på en lysere fremtid, hvis du tænker positivt.
Hvis du tror, at du har oplevet et nervøst sammenbrud, er det okay, for du er ikke alene om det. Du behøver ikke at skamme dig over at gå igennem et nervesammenbrud. Hvis du føler, at disse tips ikke har hjulpet på din nuværende situation, bør du kontakte en læge eller en terapeut for at få professionel hjælp.
