Ting, der har indflydelse på vores hjerne

Af alle organerne i vores krop er hjernen måske det mest interessante. Det skyldes, at den styrer alt fra følelser og trang til vores søvnmønstre og fysiske helbred.

I modsætning til hvad mange tror, bruger vi 100 % af vores hjerne, og alle dens dele fungerer hele dagen igennem, selv når vi sover. Og på det seneste har forskere fundet ud af, at visse ting i vores liv påvirker visse dele af hjernen. Her er nogle af dem.

Sport

Ofte bliver atleter og intellektuelle sat op imod hinanden, idet man tror, at de to fungerer på forskellige måder. Nyere forskning tyder imidlertid på, at sport og fysisk aktivitet forbedrer kognitionen.

Mere specifikt forbedrer sport ens kognitive funktion (informationsbehandling), hukommelse og koncentration. Hos børn forbedrer det også adfærd og akademiske præstationer. Omvendt kan inaktivitet have en negativ indvirkning på hjernens sundhed og kognition. Derfor er det vigtigt at prioritere sport både i den akademiske undervisningsplan og i vores livsstil.

Læsning

Det klassiske billede af en “nørd” har altid været en person med næsen begravet i sine bøger. Og der er måske en vis sandhed i denne stereotype. Undersøgelser viser, at læsning forbedrer kognitionen.

Forskere fra Stanford undersøgte forholdet mellem læsning, opmærksomhed og distraktion ved at lade forsøgspersonerne læse Jane Austin. Blodgennemstrømningen i forsøgspersonernes hjerner blev fulgt, hver gang de læste uddrag af romanen.

I første omgang blev de bedt om at skimme siderne igennem. Senere blev de bedt om at være opmærksomme på teksten, som om de læste til en eksamen.

Man fandt ud af, at opmærksom læsning øgede blodgennemstrømningen til hjernen og dermed forbedrede kognition og fokus. Det kan skyldes, at det kræver koordinering af flere komplekse kognitive funktioner i hjernen at være opmærksom på litterære tekster. Så næste gang du tager en bog op, så sørg for, at du ikke bare skimmer teksten igennem.

Overdrevent sukkerforbrug

Hvis du fylder dig med desserter og sukkerholdige drikkevarer, får du ikke kun huller og diabetes. Forskning viser, at overdrevent sukkerforbrug kan have en negativ indvirkning på dine kognitive evner og dit humør.

For meget sukker menes at kunne forårsage kognitiv tilbagegang, især når det gælder hukommelse og rumlig indlæring. Den præcise årsag til dette er dog ukendt.

Derudover kan sukkerforbrug udløse psykologiske lidelser som f.eks. depression. Både psykologiske lidelser og nedsat kognitiv funktion kan danne grundlag for uhensigtsmæssig appetitkontrol. Så sørg for at skære ned på sukkeret.

Elsker

De kyniske mandlige hovedroller i de fleste romantiske komedier har allerede fastslået, at forelskelse involverer en kemisk reaktion. For at være helt præcis frigør forelskelse oxytocin, dopamin, adrenalin og noradrenalin, som får dig til at føle dig godt tilpas og får hjertet til at banke. De fører også til rastløshed, optagethed af personen og eufori.

Når de er forelskede, viser undersøgelser, at folk, der var socialt akavede, før de blev sammen med deres elskede, kan se en forbedring i deres sociale kognition. Dette kan tilskrives det naturligt forekommende hormon oxytocin, som gør folk mere empatiske og forstående. Dette har dog en meget lille effekt på folk, der allerede er socialt dygtige.

Undersøgelser viser også, at kærlighed og had begge aktiverer to dele af hjernen, nemlig putamen og insula. I modsætning til had mener eksperter dog, at kærlighed kan forringe ens dømmekraft. Dette kræver dog yderligere forskning.

Graviditet

Mens vi er ved emnet social kognition, er det vigtigt at nævne graviditet. Forskning viser, at graviditet skrumper hjernens grå substans, som dikterer hukommelse, følelser, muskelkontrol, sanseopfattelse, hukommelse, følelser, tale, beslutningstagning og selvkontrol.

Denne skrumpning menes at lægge grunden til moderlige instinkter og social kognition. Yderligere undersøgelser viser, at disse ændringer kan vare i op til 2 år.

Stress

Stress er skyldig i at udløse en lang række sundhedstilstande. Og det viser sig, at stress også har en betydelig indvirkning på hjernen. Undersøgelser viser, at det fremskynder den kognitive tilbagegang, der følger med aldring.

Det skyldes, at længerevarende perioder med stress fører til tab af neuroner, især i hippocampus, som spiller en vigtig rolle i konsolideringen af information fra korttidshukommelse til langtidshukommelse.

Derudover kan stress også udløse søvnforstyrrelser. Dette forårsager igen den giftige ophobning af beta-amyloid, også kaldet “Alzheimers protein”, som forårsager hukommelsestab. Så hvis du har tendens til at være stresset, så prøv stressaflastende øvelser som f.eks. meditation.

Maling

Hvis du kanaliserer din indre Picasso, kan det måske forbedre dine kognitive evner. Forskning viser, at maleri og kunstbetragtning bremser aldringsprocessen og den dermed forbundne kognitive tilbagegang.

I undersøgelsen var malekurser dog mere effektive end kunsthistorie til at bremse aldringens virkninger. Så det er måske et godt tidspunkt at købe et lærred og et sæt maling.

Dehydrering

At holde sig til 8 glas vand om dagen forbedrer ikke kun din hud og tarmsundhed. Undersøgelser viser, at dehydrering skrumper hjernen.

Dette fører igen til tab af hukommelse og nedsat kognitiv funktion. Og selv et moderat tab af væske kan udløse denne reaktion, så sørg for at holde dig hydreret.

Det er interessant at bemærke, hvordan følelsesmæssige og fysiologiske ting i vores liv kan udløse ændringer i hjernen. Og disse undersøgelser kaster lys over fremtiden inden for psykologi og kognitiv neurovidenskab.