Tegn på og håndtering af tilbagefald af depression

Depression kan overvindes med omhyggelig behandling og afslapningsteknikker. Men mange mennesker har svært ved at forblive i den lykkelige zone. Depression kan ligesom mange andre lidelser få tilbagefald. Det anslås, at omkring 50 procent af de mennesker, der gennemgår behandling for depression, oplever depressive episoder igen efter en periode på 4 måneder.

Årsager til tilbagefald af depression

Det er ingen overraskelse, at uanset hvilken grund, der gør dig urolig, kan det føre til depression eller tilbagefald. Følgende er de almindelige årsager.

Dødsfald
Afvisning i kærlighed eller på arbejdet
Traumatiske oplevelser
Stressende livsbegivenheder
Skilsmisse eller børn, der flytter hjemmefra
Hormonelle forandringer i forbindelse med graviditet og overgangsalder

Identificer symptomerne på et tilbagefald

Vær opmærksom på, hvordan du har det mentalt og fysisk for at analysere, om du er ved at få et tilbagefald. Nedenfor er de symptomer, du skal holde øje med.

Føler sig irritabel uden grund

Et af de primære tegn på et tilbagefald er, at man let bliver irriteret over de mindste ting. Du skal især være på vagt, hvis du bliver irriteret over daglige problemer uden grund. Du vil også føle dig gnaven og måske begynde at tage alt, hvad folk siger eller gør derhjemme og på arbejdet, personligt.

Træthed og mangel på initiativ

Du vil føle, at selv efter at have hvilet dig eller ikke haft så travlt, føler du dig stadig helt drænet. Du vil ikke være interesseret i at lave de daglige aktiviteter, som du plejede at lave derhjemme. Du opdager, at selv dine yndlingsprojekter eller hobbyer begynder at virke uinteressante. Du har bare lyst til at dovne den derhjemme hele dagen.

Nedgang i libido

Mange personer, der gennemgår et tilbagefald af depression, hævder, at de ikke føler sig begejstrede for at elske. Mangel på intimitet og interesse får ofte mange forhold til at gå i hårdknude. At snappe efter sine kære og være konstant gnaven gør tingene komplicerede.

Dårlig koncentration og forvirring

Mens du udfører opgaver, der falder dig let, føles det, som om du bliver ret glemsom og desorienteret. Din hjerne virker tåget, og du føler, at du ikke er i stand til at fokusere på noget som helst. Du bekymrer dig konstant om fremtiden eller fortryder nogle af dine tidligere handlinger.

Afbrudt eller ingen søvn

Et af de klassiske tegn på depression er tegn på afbrudt søvn og søvnløshed. Deprimerede personer går i overtænkningstilstand, når de er alene og trækker sig tilbage for natten. Den ophobede stress på grund af de negative tanker fører til, at man vender og drejer sig i sengen i stedet for at sove. Mangel på søvn forværrer også trætheden og den mentale forvirring.

Isolation og følelser af selvhad

Uanset hvor udadvendt eller indadvendt man er, vil man, når man får et tilbagefald, have lyst til at flygte fra resten af verden. Denne tilbagetrukkethed vil vare ved i lang tid, og du vil også blive tynget af følelser af selvhad. Du bliver hyperkritisk over for dig selv i denne periode og vil foretrække ensomhed mest af alt.

Selvmordstanker

Hvis du føler, at du ville være lykkeligere, hvis dit liv sluttede, er det et alvorligt kald på hjælp. Selvmordstendenser er ret almindelige hos personer med svær depression. Selvskade og selvhad kan gøre denne tendens værre. Det er bedst at søge professionel hjælp med det samme.

Uforklarlige smerter

Et psykisk problem som depression kan vise sig som fysiske symptomer som uforklarlige smerter i ryg, hoved, bryst og mave. Manglende appetit, selv på din yndlingsmad, kan også indikere, at du er ved at få et tilbagefald.

Måder at håndtere et tilbagefald på

Hvis du tidligere har været i behandling for depression, er det bedst at mødes med din læge igen. Vær ærlig om, hvad du oplever, så de kan ordinere en revideret behandlingsmetode med medicin eller terapi. I disse tilfælde gives der ofte medicin, der øger serotonin og dopamin.

For nogle kan det være en stor hjælp bare at være sammen med familie og venner eller få en god pause fra det sædvanlige. Lær en afslapningsteknik som meditation og yoga for at opmuntre til mindfulness. Hold dig til den rutine, din fagperson har anbefalet dig, og afbryd den aldrig uden at rådføre dig med vedkommende først.