Tegn og symptomer på et stressbrud
Vores knogler og muskler er absolutte soldater, der støtter vores krop, beskytter vores organer og tåler alle former for brug og misbrug. Men en gang imellem giver de efter under stress. Stressfrakturer er en sådan skade på knoglerne. Når du udsætter en del af din krop for gentagen brug, slides musklerne i området ned og er ikke i stand til at absorbere stødet. Når musklerne giver efter, overfører de slaget til knoglen, som knækker eller knuses, hvilket forårsager et stressbrud.
Stressfrakturer er almindelige inden for sport, især blandt atleter, dansere, gymnaster, basketballspillere og tennisspillere. Ud over sportsudøvere kan også personer med ernæringsmæssige mangler eller svage knogler blive ramt af stressfrakturer.
Stressfrakturer er mere almindelige i de nedre lemmer
Over 50 procent af stressfrakturer sker i de nedre lemmer. De er almindelige i knoglerne på foden (metatarsalerne) og kan også forekomme i tæerne, hælen, anklen, skinnebenet og hoften. Stressfrakturer kan også ramme de øvre lemmer, hvis der er tale om gentagne belastninger der. Hvis du f.eks. spiller golf eller tennis, kan dine arme eller ribben være sårbare, mens gymnastik kan give din rygsøjle risiko for stressfrakturer. Sammenlignet med brud i den øvre del af kroppen er brud i lårbenet (femur), rygsøjlen, nogle fodknogler og knæskallen ofte mere komplicerede, med større risiko for dårlig heling eller for tilbagevendende brud.
Smerter er det vigtigste symptom ved stressbrud
Det kan være svært at se, hvornår man har et stressbrud, fordi det ikke rigtig er synligt, og ethvert ubehag eller smerte kan i starten være meget mildt. Smerter i det skadede område er dog det mest almindelige og fremherskende tegn på et stressbrud. Og der kan være et mønster i, hvordan det udvikler sig og forværres, når du har et stressbrud.
Milde smerter i begyndelsen, aftager med hvile
Du oplever måske kun mindre smerter i starten, og det har tendens til at opstå, når du udøver fysisk aktivitet centreret omkring området. Der kan f.eks. være en nagende smerte i foden, mens du løber eller danser. Smerterne forsvinder normalt helt, når du hviler.
Smerten intensiveres med tiden og opstår selv i hvile
Over tid begynder smerten en smule tidligere, hver gang aktiviteten udføres. Hvis du f.eks. spiller fodbold og har et stressbrud i fødderne, kan du i begyndelsen føle smerter et godt stykke inde i en træning eller i slutningen af den. I løbet af flere på hinanden følgende sessioner kan smerten begynde inden for de første par minutter af kampen. Selve smerten vil blive værre med tiden, og området vil nu gøre ondt, selv når du hviler.
Punktlig smerte og ømhed i området med bruddet
Når du rører ved den berørte del af knoglen, vil du føle en lokaliseret pinpoint-smerte eller ømhed. Dette kan være ud over den generelle smerte, som du f.eks. føler i hele foden.
Hvis du har et stressfraktur, vil du have:
Smerter i det område, hvor du anstrenger eller træner
Smerter, der aftager med hvile og dukker op igen, når du genoptager aktiviteten
Smerter, der starter lidt tidligere, hver gang du anstrenger kropsdelen
Smerter, der i begyndelsen er lette, men som forværres med tiden, og som også opstår, når du hviler
Smerter eller ømhed, når du rører ved området
Hævelse og rødme i nogle tilfælde
Et stressbrud behøver ikke altid at forårsage hævelse. I nogle tilfælde kan du dog se mindre hævelse og rødme på det sted, hvor bruddet er opstået.
Hvad kan du gøre ved det?
Behandlingen af et stressbrud består primært i at give det tilstrækkelig tid til at hele. Dette kan tage omkring 6 til 8 uger. I denne periode skal du lægge mindre vægt på bruddet og hvile dig. I nogle tilfælde kan det anbefales at anvende en bøjle eller en gips. Kuldepakker og smertestillende medicin kan hjælpe dig med at håndtere smerterne.
Tag forebyggende foranstaltninger for at forhindre stressbrud
Simple foranstaltninger kan hjælpe med at forebygge et stressbrud:
Stop med at træne, hvis du føler smerte.
Brug ordentlige løbesko og andet sportsudstyr.
Når du begynder på en ny fysisk aktivitet, skal du starte langsomt og gradvist opbygge hastighed og varighed.
Spis en kost med tilstrækkeligt med D-vitamin og calcium for at holde dine knogler stærke.
Skift dit træningsregime ud med aktiviteter med lav intensitet, så knogler og muskler får tilstrækkelig hvile ind imellem.