Sundhedsskadelige virkninger ved at drikke hvidvin

Vin har i årevis været tæt forbundet med kost, især i Middelhavslandenes kultur. Især rødvin har været kendt for at fremme appetitten og sundheden, men kun når den indtages med måde. Vinforbrug (et til to glas om dagen) er forbundet med nedsat forekomst af hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes og visse former for kræft, herunder tyktarmskræft, basalcellekræft, æggestokkræft og prostatakræft. Mange mennesker drikker hvidvin, som ikke har de samme sundhedsmæssige fordele som rødvin.

I de sidste 20 år er det maksimale alkoholindhold i vin steget fra omkring 13 procent til 17 procent. Nogle hvidvine kan indeholde helt op til 20 procent alkohol. Selvom folk drikker mere rødvin end hvidvin, viser statistikkerne, at omkring 40% af befolkningen drikker hvidvin. Ethanol, ofte kaldet ethylalkohol, er den vigtigste alkoholiske komponent i vin, der produceres ved gæring af sukker af gær. Her ser vi på de negative virkninger af hvidvin på vores helbred.

Leversygdom

Alkohol er den hyppigste årsag til leversygdomme. Vin indeholder alkohol, og indtagelse af for store mængder hvidvin kan forårsage skrumpelever. Vinafhængighed forringer også leverens ydeevne ved at tvinge den på overarbejde. Leveren spiller en afgørende rolle i at filtrere blodet og fjerne skadelige kemikalier og affald fra kroppen. Ud over skrumpelever fører vinafhængighed også til leverbetændelse og endda leverkræft. Hos mænd kan et dagligt forbrug af vin øge risikoen for skrumpelever.

En nylig undersøgelse viser, at indtagelse af mere end 30 g ren alkohol dagligt, uanset køn, øger risikoen for leversygdom. Som med de fleste andre ting gælder det om at være mådeholden, og man bør ikke drikke mere end to glas vin om dagen. Eksperter anbefaler at drikke rødvin, da rødvin indeholder flere sundhedsmæssige fordele og færre bivirkninger end hvidvin. Vigtigst af alt er, at alkohol ikke må kombineres med medicin, da denne kombination kan øge risikoen for leversvigt. Personer med leversygdom skal afholde sig helt fra alkohol.

Fedme

Alkoholforbrug kan være en risikofaktor for fedme hos nogle personer. 150 milliliter vin kan tilføre omkring 100 kalorier, og 350 milliliter køligere vin indeholder omkring 180 kalorier. At drikke et glas vin eller to kan tilføje omkring 200 kalorier. Storforbrugere indtager ofte mere end 2000 kalorier alene fra vin. At drikke vin øger også sulten, hvilket er en midlertidig effekt af alkoholen i vin.

Når man drikker alkohol, skal man undgå at spise pizza, ostebrød og æbletærter, da disse fødevarer kan øge optagelsen af alkohol i systemet, hvilket fører til en beruset kost. Forholdet mellem alkoholforbrug og kropsvægt er blevet grundigt undersøgt. Men beviserne er modstridende og hæmmet af vigtige begrænsninger, der udelukker en stærk konklusion om effekten af alkoholindtag på fedmerisiko.

Kræft i huden

Forskere siger, at hvidvin indeholder acetaldehyd, som er en kræftfremkaldende forbindelse. Sammenhængen mellem at drikke alkohol og udvikle kræft er velundersøgt. Alkoholforbrug er forbundet med ca. 3% af alle kræftdødsfald, og alkohol i sig selv er klassificeret som et kendt kræftfremkaldende stof. En bestemt undersøgelse, der analyserede 210.252 personer prospektivt, viste en tæt sammenhæng mellem alkoholforbrug og modermærkekræft hos kvinder sammenlignet med mænd. Undersøgelsen viste, at risikoen for modermærkekræft steg med 14 procent for hver genstand, man drak om dagen. I en relateret undersøgelse specificerede en af forfatterne hvidvin som den eneste drik, der var uafhængigt forbundet med øget risiko for modermærkekræft. Antioxidanter i rødvin udlignede denne risiko, hvilket gjorde hvidvin til synderen.

Rosacea

Rosacea er en almindelig, men dårligt forstået langvarig hudsygdom, der hovedsageligt påvirker ansigtet. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at udvikle rosacea. Alkohol er en af de mange udløsende faktorer, der er blevet identificeret til at forværre rosacea.

Selv små mængder hvidvin kan øge risikoen for at udvikle rosacea, da alkoholindholdet i hvidvin virker vasodilaterende. En undersøgelse af 83.000 kvinder viste, at blot et til tre glas om måneden øger risikoen for at udvikle rosacea med 14 procent. Indtagelse af fem eller flere glas hvidvin om ugen øgede risikoen til 49 procent. Et regelmæssigt indtag af mere end fem glas hvidvin fordobler risikoen for rosacea hos kvinder.

Candida

Candida er en type gærsvamp og er den mest almindelige årsag til svampeinfektioner på verdensplan. Beviser viser, at candida også producerer acetaldehyd. Den kan bruge både alkohol og sukker til sit energibehov og producerer til gengæld acetaldehyd. Når mennesker lider af en candidainfektion, forsøger deres leverenzymer hele tiden at fjerne det acetaldehyd, som candida producerer, ved at omdanne det. Når sådanne mennesker indtager alkohol, omdanner deres krop alkohol til acetaldehyd, hvilket forårsager en mangel på enzymer til at omdanne den acetaldehyd, der produceres fra alkoholens nedbrydning i kroppen. Det får acetaldehydet til at ophobes og resulterer i toksicitet. Alkohol eller andet, der indeholder ethanol, er dårligt for candidainfektioner.

Infertilitet

Det er velkendt, at alkoholforbrug under graviditeten er forbundet med fødselsdefekter. Så lidt som fire genstande om ugen er forbundet med et fald i antallet af levendefødte børn. Epidemiologiske undersøgelser af spontane graviditeter viser, at kvinder med et stort alkoholforbrug har større risiko for at blive infertile. Fekundabiliteten (sandsynligheden for, at en kvinde bliver gravid i løbet af en bestemt måned eller menstruationscyklus) var også lavere blandt kvinder, der drak moderate eller store mængder alkohol.

Den stærkeste sammenhæng mellem mænds indtag, graviditet og spontan abort blev set, når indtaget fandt sted tættest på tidspunktet for sædprøvetagningen. Nogle undersøgelser fandt, at kvinder med et højt alkoholforbrug var længere tid om at blive gravide. Sandsynligheden for undfangelse i en menstruationscyklus faldt med stigende alkoholindtag hos kvinder, selv blandt dem, der drak fem eller færre drinks om ugen.

Depression

Alkohol kan udløse og forværre depressionssymptomer og forårsage permanente ødelæggende konsekvenser. Forskning viser, at alkoholmisbrug eller -afhængighed kan øge risikoen for, at en person overhovedet udvikler en depression. En mulig forklaring er, at alkohol kan udløse en genetisk sårbarhed for lidelsen. Da alkohol er et depressivt middel, kan det også føre til nedtrykthed hos mennesker, der allerede misbruger eller er afhængige af alkohol. Hvis et familiemedlem har haft problemer med alkoholisme eller depression, øger det desuden din risiko for begge lidelser.

Højt blodtryk

Nitrogenoxid er en vigtig endogen vasodilator, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodtrykket og beskyttelsen mod patologiske vaskulære skader. Dysfunktion af nitrogenoxid-vejen er involveret i udviklingen af mange kardiovaskulære sygdomme, såsom hypertension eller højt blodtryk. Det er rapporteret, at en lav koncentration af alkohol kan fremme frigivelsen af nitrogenoxid fra endotelet, mens en høj koncentration eller et kronisk forbrug af alkohol kan forringe endotelets funktion ved at nedsætte biotilgængeligheden af nitrogenoxid. Alkoholindholdet i hvidvin kan øge blodtrykket drastisk. Da vin desuden indeholder mange kalorier, kan et overdrevent forbrug resultere i uønsket vægtforøgelse, som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Hjertesygdomme

Hjertesvigt er et stort folkesundhedsproblem. Alkoholforbrug ser ud til at spille en rolle i udviklingen af hjertesvigt. Et moderat forbrug af vin, især rødvin, kan reducere risikoen for at udvikle hjertesygdomme. Et glas rødvin er godt for kvinder, og mænd kan drikke to glas dagligt. At drikke hvidvin, som ikke har de samme sundhedsmæssige fordele som rødvin, kan dog medføre risiko for nogle hjerte-kar-problemer, såsom hjertesygdomme. Overdreven indtagelse af alkohol har vist sig at føre til alkoholisk kardiomyopati (sygdomme i hjertemusklen).