Sundhedsforhold, der kan ændre din personlighed
Personlighed er kombinationen af karakteristika eller egenskaber, der udgør en persons karakteristiske træk. Dine vaner, reaktioner, manerer og tankegang er alle en del af din personlighed. Men nogle helbredstilstande kan påvirke den måde, du tænker og opfører dig på, hvilket samlet set kan ændre din personlighed.
Selv hvis du f.eks. er nede med en simpel forkølelse eller influenza, ændrer din adfærd sig mærkbart. De fleste af de lidelser, der har stor betydning for ændringen af din personlighed, er dog psykiske lidelser. Her er nogle få helbredstilstande, der kan påvirke din personlighed.
Depression
Depression er blevet en almindelig psykisk lidelse, som påvirker millioner af mennesker globalt. Fra unge til ældre påvirker det folk i alle aldre. De fleste kroniske humørforstyrrelser, såsom depression, begynder som et højt niveau af angst hos børn.
Depression påvirker ikke kun dit humør, men også dine tanker, din hukommelse og den måde, du træffer beslutninger på. Den ændrer dit perspektiv på verden og får dig til at føle, at livet ikke er værd at leve. Depression forårsager humørændringer, der kan være meget forskellige hos mænd og kvinder. Kvinder føler sig ofte værdiløse, triste og skyldige, mens mænd har tendens til at føle sig trætte, irriterede og vrede.
Skjoldbruskkirtelsygdom
Skjoldbruskkirtlen producerer hormoner, som er nødvendige for, at alle cellerne i din krop kan fungere normalt. Overproduktion af disse hormoner kan gøre dig irritabel, ængstelig og forårsage store humørsvingninger. Underproduktion af disse hormoner fra skjoldbruskkirtlen får din personlighed til at virke flad.
Du kan blive glemsom og have svært ved at tænke klart. Hvis det ikke behandles, kan det forårsage langvarige eller permanente virkninger på din hjerne. Mens patienter med hypothyreose almindeligvis har depressive træk, viser hyperthyreose sig med et bredere spektrum af neuropsykiatriske symptomer, herunder både depression og angst.
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom påvirker din tænkning, dømmekraft, hukommelse og beslutningsevne. Du kan føle dig forvirret og ikke vide, hvordan du skal handle. I de indledende stadier kan du være ængstelig eller lettere irriteret. Med tiden kan den få mere alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.
Depression og angst er almindeligt forekommende, især i de indledende faser, hvor patienterne måske har indsigt og er klar over deres hukommelsesunderskud. En venlig og let tilpasningsdygtig person kan blive dominerende og krævende. Mennesker, der ville bekymre sig eller blive stresset unødigt, kan pludselig blive letkøbte og tilfredse.
Demens med Lewy-kroppe
Dette er den næstmest almindelige type demens efter Alzheimers. Der dannes klumper af usædvanlige proteiner kendt som Lewy bodies i de områder af din hjerne, der kontrollerer hukommelse, bevægelse og tænkning. Så denne lidelse påvirker dig både mentalt og fysisk. Mennesker med denne tilstand kan blive mere passive.
Denne lidelse forværres kun med tiden, og de, der lider af den, kan vise få følelser og kan miste interessen for hobbyer og andre aktiviteter. Andre symptomer kan omfatte udsving i årvågenhed, hallucinationer, langsomme bevægelser, problemer med at gå og stivhed.
Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er forbundet med motoriske udsving, hvor mange patienter også udvikler humørsvingninger. Selv om det begynder som en let rysten i hånden, kan Parkinsons sygdom i sidste ende påvirke, hvordan du går, taler, sover og tænker.
I første omgang kan det få personen til at gøre ting som at være besat af små detaljer eller en pludselig uforsigtighed. Senere kan de virke fraværende eller ikke være så sociale, som de engang var. Det er også sværere at holde deres tanker fokuseret.
Hjernetumor
En tumor i hjernens frontallap kan påvirke de områder, der er forbundet med personlighed, følelser, problemløsning og hukommelse, negativt. Når disse områder af hjernen påvirkes af en tumor, kan du føle dig forvirret eller glemsom. Det kan også resultere i humørsvingninger, gøre dig mere aggressiv eller udløse paranoide tanker. Forskellige faktorer kan forårsage ændringer i adfærd hos patienter med hjernetumorer.
Tumorens placering, størrelse og væksthastighed kan påvirke, hvordan en patient opfører sig. Selv behandlinger som stråling, kirurgi og kemoterapi kan påvirke, hvordan patienten føler sig og opfører sig. De psykologiske og følelsesmæssige virkninger af hjernetumorer skal også tages i betragtning. Selv visse typer kræft kan ændre en persons adfærd. Tumorer i hjernen eller rygmarven eller endog hypofysen, som styrer dine hormonniveauer, kan påvirke personligheden.
Slagtilfælde
Når blodtilførslen til en del af hjernen ophører, bliver cellerne i det pågældende område frataget ilt og begynder at dø. Virkningerne afhænger også af, hvor længe slagtilfældet varer, og hvor i hjernen det sker. Nogle dele af din krop kan blive immobile, hvilket kan ændre din personlighed på mange måder.
Du kan lettere blive utålmodig, opleve alvorlige humørsvingninger eller handle mere impulsivt end før. Humør- og følelsesmæssige forstyrrelser er hyppige symptomer hos overlevende efter et slagtilfælde. Disse symptomer er belastende for både patienterne og deres plejere og påvirker din livskvalitet negativt.
Traumatisk hjerneskade
Et alvorligt slag mod hovedet kan ændre en persons personlighed. I ekstreme tilfælde kan du føle, at du er en anden person og sige eller gøre ting, som du aldrig ville have gjort tidligere. Stemningsforstyrrelser er almindelige følger af traumatisk hjerneskade (TBI).
Visse dele af hjernen, f.eks. hippocampus, er mere sårbare over for skader som følge af skader. Forstyrrelser i hippocampens funktion og morfologi er blevet beskrevet i forbindelse med kognitive og depressive lidelser.
Obsessiv-kompulsiv lidelse
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) gør dig ængstelig og forhindrer dig i at kontrollere dine tanker og drifter. Personer med OCD kan gentagne gange vaske deres hænder, selv om de er rene. De er tilbøjelige til at tvivle på sig selv og kan tage lang tid om at udføre lette opgaver.
Kritik forværrer tilstanden, da det kun øger din angst. OCD betragtes som en angstlidelse, der også kan forekomme sammen med andre neuropsykiatriske lidelser og især sammen med andre angst- og humørsygdomme.