Stress kan faktisk være godt og gavnligt for dig

Stress er et skældsord for de fleste af os i dag. Men overser vi det større billede? Er der også gode ting ved stress? Det hurtige svar er et rungende ja! Når du ved, hvordan du udnytter stress til noget godt, kan det motivere dig til at være mere produktiv – uden at forårsage negative helbredseffekter.

Her er, hvornår stress faktisk kan være godt for dig.

Hvad er positive stressfaktorer?

Ikke al stress er dog dårligt for dig. Der er to former for stress, hvad angår deres positive eller negative effekter – eustress og distress. Den mindre behagelige form for stress kan manifestere sig som akut stress. Det gør dig ængstelig eller irritabel og kan endda føre til depression. Det kan endda resultere i muskelsmerter, fordøjelsesproblemer, forhøjet blodtryk, migrænehovedpine, åndenød og brystsmerter blandt andre ting. Endnu værre er det, når stressen bliver en rutine eller en fast bestanddel af dit liv, og den kræver sin tribut. Denne stress, kaldet kronisk stress, er noget, du bør forsøge at få behandlet så hurtigt som muligt. Hvis det ikke kontrolleres, kan det fremkalde selvmordstendenser eller vold eller forårsage slagtilfælde og hjerteanfald.

Selvom du godt kunne undvære stress, kan eustress faktisk være en positiv oplevelse. Det er det, man kalder “god stress”. Det er den slags, der ansporer dig til at gøre en indsats for at udføre den opgave, du står over for. Det er stress, der giver dig brændstof, udfordrer dig, motiverer dig og endda hjælper dig med at blive mere produktiv. Mange mennesker trives endda med den slags stress.

Når du kun har en kortvarig oplevelse af akut stress, er det ikke kun dårligt. Du kan føle opstemthed eller et “rush” fra stressen. Forestil dig, at du dyrker en eller anden form for eventyrsport – det sus, du oplever, kommer fra stressresponsen og kan være en positiv oplevelse, hvis stressen er kortvarig. Det er det, der får mange mennesker til at føle sig “mere levende”.

Positive reaktioner på stress

Din krop gennemgår nogle fysiologiske forandringer, når du udsættes for stressende situationer. Og selvom det kan virke mærkeligt, er nogle af disse faktisk gode for dig.

Øget årvågenhed

Når du oplever stress, får din krop et adrenalinsus, der gør dig mere vågen. Den kamp- eller flugtreaktion, der udløses af stress, medfører frigivelse af adrenalin. Med den ekstra adrenalin, der pulserer gennem kroppen, oplever du et hurtigere hjerteslag og større blodgennemstrømning til hjertet, vitale organer og muskler. Dine lunger kan udvide deres kapacitet ved at åbne op for mindre luftveje, når du trækker vejret hurtigere. Det giver øget ilttilførsel til hjernen, hvilket gør dig mere vågen og hjælper dig med at fokusere bedre. Selv din hørelse, synssans og bevidsthed øges.

Lær håndteringsmekanismer til fremtidige udfordringer

Stress er også en fremragende læringsoplevelse for din krop. Dit system er trænet til at bearbejde oplevelsen og “rewire” sig selv i timerne efter en stressende oplevelse. Det hjælper dig med at få viden fra oplevelsen og forbereder dig bedre på at håndtere den i fremtiden. Derfor bør du se udfordringerne som positive læringsoplevelser, selv om de måske ikke føles særlig godt, når du har det allerværst. Psykologer har endda et navn for det – “stressinokulation” – for ligesom en vaccination, der hjælper dit immunsystem med at forberede sig bedre på en mulig fremtidig eksponering for en sygdomsfremkaldende virus eller bakterie, kan stress i sig selv beskytte dig mod skade fra fremtidig stress!

Øger produktiviteten

Når stress bruges positivt, presser det dig til at gøre mere, end du normalt ville gøre, hvilket gør dig mere produktiv. Det er netop derfor, nogle mennesker siger, at stress på arbejdspladsen får dem til at være mere effektive og gøre det bedre. Når du er under stress, udnytter din hjerne faktisk flere af de evner, den har, end normalt. Den skærper din intelligens, bevidsthed og hukommelse under processen, og alt dette hjælper også med at øge produktiviteten. Det kan forklare, hvorfor et team stadig er i stand til at levere resultater, når de er oppe imod en hård deadline, og ofte overgår både deres egne og andres forventninger.

Reducer skader på cellerne

Du kan endda være i stand til at reducere skader på din krop på celleniveau, når du oplever korte udbrud af stress. Nøglen her er, at stressen skal være kortvarig og ikke kronisk. En undersøgelse viste, at når testpersoner skulle holde en tale foran et vanskeligt dommerpanel, havde de kvinder, der normalt var afslappede, men oplevede moderat stress under opgaven, faktisk mindre celleskader end dem, der slet ikke oplevede stress! Det fik forskerne til at foreslå, at korte udbrud af “eustress” muligvis endda kan beskytte dit helbred og reducere oxidativ skade på celleniveau i nogle tilfælde.

Forbedrer drivkraft og motivation

Stress kan også være en stor motivator. Det er en stor drivkraft, der får dig til at arbejde hårdere og gøre dit bedste mod alle odds. Og der er dem, der finder stor motivation i udfordringen og faktisk ser stress som et meget positivt aspekt af deres liv. Det er det, der får arbejdet gjort!

Få livet til at føles mere meningsfuldt

Nogle mennesker kan også opleve, at deres liv er mere meningsfuldt som følge af den stress, de oplever. Forskere har bemærket, at højere niveauer af stress og angst synes at være tæt forbundet med en følelse af højere meningsfuldhed i den enkeltes liv.

Hvordan man gør stress positiv

Svaret på en stor del af problemet synes at ligge i, hvordan man reagerer på stress. Ofte er stressfaktorerne i livet uden for vores kontrol, så vi kan ikke altid eliminere dem. Hvis det er tilfældet, kan det gøre hele forskellen at udvikle den rigtige tilgang og holdning. Men det kan nogle gange være lettere sagt end gjort. I så fald kan det være en god idé at lære de rigtige mestringsmekanismer, som kan hjælpe med at forbedre din stresstærskel over tid. Her er nogle ting, du kan prøve:

Prøv afslapningsteknikker

En måde at håndtere stress på er at udløse en afslapningsreaktion i din krop efter eget ønske. Lær teknikker fra yoga, meditation, visualiseringsmetoder, tai chi, dyb vejrtrækning eller endda gentagen bøn eller sang. Afslapningsteknikker kan hjælpe med at lette muskelspændinger, hovedpine og hyperventilation – nogle af de negative bivirkninger ved stress.

Motion

Bare en gåtur i parken eller en trænings- eller danseklasse kan hjælpe med at berolige dit sind og give dit system et endorfin-velværehormon-boost! Forskning har vist, at de, der er fysisk aktive, har flere positive, behagelige og aktiverende følelser – den perfekte modvægt til stress.

Opbyg støttesystemer

Du må ikke undervurdere værdien af et godt støttesystem. Uanset om det er en kollega, en ven eller et familiemedlem, kan det at have nogen at tale med ofte tage toppen af stress. Denne følelsesmæssige støtte har vist sig at hjælpe i tider med ikke bare akut, men også kronisk stress.

Vær realistisk omkring, hvad du kan kontrollere

Du kan ikke kontrollere alt. Når du har accepteret denne virkelighed, vil du måske opdage, at din stress er håndterbar, og du vil lære at gøre dit bedste inden for rammerne. For nogle er jagten på perfektion det, der gør stress til en så negativ oplevelse. Vær klar over, at du ikke kan gøre alt perfekt, og at nogle problemer er uden for din kontrol. Det vil også hjælpe dig med at fokusere på de ting, du har kontrol over, og vil gøre det til en positiv stressfaktor, som du kan håndtere.