Stivkrampe: Almindelige og sjældne årsager, symptomer og forebyggelse

Stivkrampe kaldes også lockjaw, fordi det påvirker dit nervesystem og forårsager smertefulde muskelsammentrækninger, især i kæbemusklerne, hvilket gør det svært at bevæge kæberne. Stivkrampebakterien er almindelig i miljøet og kan findes i jord, støv og gødning.

Den findes i form af sporer, der er i dvale, men bliver aktive, når de kommer ind i menneskekroppen gennem snitsår og sår. Heldigvis forhindrer stivkrampevaccinen bakterien i at inficere mennesker, og de få infektioner, der er rapporteret, er blandt mennesker, der aldrig er blevet vaccineret mod stivkrampe.

Sådan kan du få en stivkrampeinfektion

Stivkrampeinfektion forårsages af en bakterie, der kaldes Clostridium tetani. Selvom denne bakterie er ret almindelig, kan den kun forårsage en infektion, hvis den kommer ind i dit blodomløb, hvilket betyder, at den har brug for et indgangspunkt for at komme ind i din krop. Disse indgangspunkter kan være brud på huden eller sår.

Nogle af de almindelige infektionsveje er sår, der er forurenet med spyt, snavs eller afføring. Stiksår forårsaget af en nål, et søm eller en kanyle kan også blive en indgang for bakterierne. Andre årsager kan være forbrændinger, skader efter sammenstød og skader med dødt væv. I sjældne tilfælde kan en stivkrampeinfektion også være forårsaget af tandinfektioner, insektbid, kirurgiske indgreb og injektioner.

Symptomer på stivkrampe

Når stivkrampebakterien kommer ind i kroppen, er det som regel i form af sporer. Når sporerne er inde i kroppen, vokser de til bakterier, som kan producere et kraftigt giftstof, der kaldes tetanospasmin. Dette toksin er ansvarligt for at påvirke dit nervesystem og forårsage muskelspasmer. Afhængigt af typen af sår tager det normalt mellem 3 og 21 dage for en stivkrampeinfektion at manifestere sine symptomer. Nogle af de almindelige symptomer er:

• Muskelspasmer, som regel i maven.
• Stivhed i kæbemusklerne.
• Vanskeligheder med at synke.
• Smerter og stivhed i kroppen.
• Hovedpine, feber, svedtendens, kramper.
• Blodtryksændringer og hurtig hjerterytme.

Er stivkrampe dødelig?

Stivkrampe er en alvorlig bakterieinfektion og kan være dødelig, hvis den ikke behandles. Stivkrampetoksinet kan sprede sig til hele nervesystemet og påvirke muskler, der er vigtige for vejrtrækningen. I alvorlige tilfælde er patienterne ude af stand til at trække vejret, og det kan være nødvendigt at koble dem til respirator.

Selvom der ikke findes laboratorietests, der kan bekræfte stivkrampe, kan læger normalt diagnosticere infektionen ud fra symptomerne og patientens historie. Behandlingen består i at neutralisere giftstofferne, give antibiotika og medicin til at kontrollere muskelspasmerne. Heldigvis er stivkrampe ikke smitsom og spredes ikke gennem luften eller ved at være i kontakt med en patient.

Sådan sikrer du dig, at du aldrig får stivkrampe

Vaccination: At blive vaccineret er dit bedste forsvar mod en stivkrampeinfektion. Hvis du aldrig har fået en stivkrampevaccine, så tal med din læge om at få en med det samme. En anden vigtig detalje at huske er, at vaccinen ikke holder hele livet. Selv hvis du er blevet vaccineret før, anbefales det at få en opfriskningsvaccine hvert 10. år for folk i alle aldre.

Førstehjælp: Sårpleje spiller også en vigtig rolle i forebyggelsen af en stivkrampeinfektion. Øjeblikkelig og god sårpleje kan ikke kun forhindre stivkrampe, men også flere andre infektioner. Ethvert snitsår eller stiksår, f.eks. forårsaget af et søm eller en nål, skal behandles med det samme. Selv ikke-inficerede sår som vabler, hudafskrabninger eller andre brud på huden skal behandles.

Moderne videnskab har sikret, at det gennemsnitlige antal stivkrampeinfektioner er minimalt. Men hvis det er lang tid siden, du har fået en stivkrampevaccination, er du sårbar over for en infektion. Tal med din læge om din sygehistorie, og hvornår du sidst fik din stivkrampevaccine. Hvis du skal have en indsprøjtning, kan et lille stik redde dig fra en ret slem infektion.