Sådan ser du forskel på et hjerteanfald og et panikanfald

Dit hjerte hamrer, og du føler en stikkende smerte i brystet. Har du et hjerteanfald eller et panikanfald?

Det kan være forvirrende at se forskel på de to, da de har så ens symptomer. Overvældende brystsmerter, svedtendens, tung og ujævn vejrtrækning, en mærkelig stikkende fornemmelse og kvalme er nogle få symptomer, der er fælles for begge tilstande. For at gøre det hele værre, kan det faktum, at et hjerteanfald kan fremkalde panik, yderligere øge forvirringen og få folk til at tro, at de sandsynligvis bare står over for et panikanfald, når tilstanden er så meget mere farlig.

Heldigvis kan man på trods af den bedrageriske lighed mellem de to stadig lære at skelne effektivt mellem et hjerteanfald og et panikanfald. Da begge dele kan ske for hvem som helst, når som helst og hvor som helst, er det vigtigt at kende forskellen, så man kan hjælpe patienten så præcist som muligt.

Lad os først tage et kig på, hvad et hjerteanfald er, og hvordan man genkender det.

Hvad sker der ved et hjerteanfald?

Hjertemusklerne har brug for en konstant strøm af iltrigt blod for at få næring. Kranspulsårerne er afgørende, fordi de er ansvarlige for at forsyne hjertet med denne kritiske blodforsyning.

Hvis du har en koronararteriesygdom, betyder det, at dine arterier bliver smalle, og at blodet ikke længere kan flyde så godt, som det burde. Resultatet er, at fedtstoffer, proteiner, kalk og betændelsesceller ophobes langs arteriernes vægge og danner plakaflejringer i forskellige størrelser, som er hårde udenpå, men bløde og grødet indeni.

Når plakaflejringen er hård, revner den ydre skal til sidst (også kendt som plakruptur i medicinske termer). Det får blodpladerne (små skiveformede partikler i blodet, som får blodet til at størkne) til at trænge ind i dette område, så der dannes blodpropper omkring plakken. Hvis en af disse blodpropper ender med at blokere arterien fuldstændigt, får hjertemusklen for lidt ilt. I løbet af kort tid vil hjertemusklen til sidst dø, og det er det, man kalder et hjerteanfald.

Sådan genkender du et hjerteanfald

Her er nogle nyttige tips til at diagnosticere et hjerteanfald.

Folk, der har overlevet et hjerteanfald, beskriver ofte en sammentrækkende smerte i brystet under anfaldet.

Smerten vil som regel altid opstå i midten af brystet og kan til sidst bevæge sig nedad langs venstre arm og langs ryggen.

Smerterne kan også sprede sig til områderne omkring halsen, tænderne og kæberne.

Intensiteten af smerten kan ændre sig. Normalt varer smerten meget længere end fem minutter, men påvirker ikke personens vejrtrækning.

En stikkende fornemmelse er også almindelig under et hjerteanfald. Den er næsten altid begrænset til venstre arm. Meget ofte vil den være ledsaget af en klæbrig, kold sved og en følelse af kvalme. Du kan endda kaste op.

Når et hjerteanfald når sit højdepunkt, oplever folk en frygt, som udelukkende er fokuseret på følelsen af smerte i brystet. Det får dem til at tro, at de kan dø, og det fremkalder skræk og angst.

Ud over ovenstående vil personen som regel også ofte opleve hurtig vejrtrækning, bortset fra visse tilfælde, hvor hjerteanfaldet udløser et panikanfald.

Hvad sker der ved et panikanfald?

Et panikanfald sker, når din krop pludselig bliver oversvømmet med adrenalin på et tidspunkt, der tilsyneladende ikke giver mening. Du kan opleve en dyb frygt for noget helt uforklarligt og irrationelt, som f.eks. at køre ud over kanten af en klippe, mens du sidder sikkert i sofaen i din stue.

Når al adrenalinen er frigivet, går din krop enten i flugttilstand eller kamptilstand. Det første er umuligt, da det er umuligt at løbe fra sig selv og sin frygt. Så det næstbedste, din krop kan gøre, er at gøre sig klar til kamp. Denne beslutning fra din krop er den grundlæggende årsag til en række uønskede hændelser, der fører op til et stort panikanfald.

Næsten øjeblikkeligt vil din krop ty til en af de primære overlevelsesmetoder, nemlig at øge din hjertefrekvens, så der kan tilføres mere iltrigt blod til muskler og lemmer for at få overskydende energi. Det forklarer, hvorfor folk med tendens til panikanfald ofte rapporterer om en dunken gennem brystet, som om det er ved at eksplodere. Samtidig stimulerer den pludselige tilførsel af blod nervesystemet til at øge din reaktionstid. I tilfælde af et panikanfald vil det udløse en ukontrollerbar rysten i dine lemmer.

Det pludselige adrenalinsus og den øgede hjertefrekvens vil også få dig til at svede voldsomt. For at gøre det hele endnu værre, vil du også opleve, at det er ekstremt svært at få vejret. Stigningen i din puls, hånd i hånd med den kraftige strøm af blod til dine ekstremiteter, vil medføre en større efterspørgsel efter ilt for at holde alt det blod godt iltet. Det er det, der forårsager åndenød.

I et forsøg på at få mere ilt ind i blodbanen begynder du at hyperventilere, hvilket yderligere fører til svimmelhed og desorientering. Du ender med at udånde så meget kuldioxid, at din hjerne mister kontrollen med at opretholde den fine balance mellem kuldioxid og ilt. Som et resultat vil den begynde at overdosere ilt, hvilket får dig til at blive svimmel. Meget ofte forvrænger dette endda den måde, din hjerne opfatter ting på – hvilket fører til, at du begynder at tro og føle, at verden er ved at lukke sig om dig.

Sådan genkender du et panikanfald

Her er nogle nyttige tips til at diagnosticere et panikanfald.

Det er muligt at blive ramt af et panikanfald selv under de mest almindelige omstændigheder.

Symptomerne på de fleste panikanfald når normalt deres højdepunkt efter ca. 10 minutter.

Smerten er hovedsageligt koncentreret omkring brystregionen og vil blive ved med at stige og falde.

Ligesom i tilfælde af et hjerteanfald kan en stikkende fornemmelse sammen med en følelse af følelsesløshed opstå under et panikanfald. Dette er dog ikke begrænset til venstre arm, men kan også forekomme på højre arm, fingre og ben.

Når man lider af panikanfald, oplever man irrationel frygt, f.eks. frygt for at blive kvalt eller blive skør.

Hvad skal man gøre i tilfælde af et hjerteanfald eller et panikanfald?

Hvis du ikke kan finde ud af, om du oplever et panikanfald eller et hjerteanfald, skal du straks søge læge. At vente er ikke den bedste løsning i nogen af tilfældene.

Hvis det viser sig, at du eller en anden har et hjerteanfald, kan det føre til døden, hvis du ikke får eller søger øjeblikkelig lægehjælp. Hvis du oplever, at du selv eller en anden udviser ovenstående symptomer i mere end 4 til 5 minutter, skal du ringe efter en ambulance uden yderligere forsinkelse. Hvis det ikke er muligt, så bed nogen i nærheden om at tage dig eller patienten med til det nærmeste hospital så hurtigt som muligt.

I tilfælde af et panikanfald kan manglen på medicinsk støtte gøre symptomerne værre og føre til en stigning i hyppigheden af anfald. Tidlig undersøgelse og dedikeret pleje fra en specialist kan drastisk hjælpe med at forbedre ikke bare din livskvalitet, men også din forventede levetid.