Robotteknologiens fremtid: Hvordan robotter vil forandre vores liv

Hvad kommer du til at tænke på, når du hører ordet “robot”? Forestiller du dig en metallisk humanoid i et rumskib i en fjern fremtid? Måske forestiller du dig en dystopisk fremtid, hvor menneskeheden er slavebundet af sine robotoverherrer. Eller måske tænker du på et samlebånd med robotlignende maskiner, der sætter biler sammen.

Uanset hvad du tænker, er én ting sikker – robotterne er kommet for at blive. Heldigvis ser det ud til, at robotterne mere kommer til at udføre gentagne eller farlige opgaver end at overtage den øverste udøvende magt. Lad os se på robotteknologi, definere og klassificere begrebet, finde ud af, hvilken rolle kunstig intelligens spiller på området, fremtiden for robotteknologi, og hvordan robotteknologi vil ændre vores liv.

Hvad er robotteknologi?

Robotteknologi er den tekniske gren, der beskæftiger sig med udtænkning, design, konstruktion, drift, anvendelse og brug af robotter. Hvis vi graver lidt dybere, ser vi, at robotter defineres som en automatisk betjent maskine, der udfører en række handlinger uafhængigt og udfører det arbejde, der normalt udføres af et menneske.

I øvrigt behøver robotter ikke at ligne mennesker, selvom nogle gør. Se på billeder af samlebånd til biler for at få bevis. Robotter, der ser menneskelige ud, kaldes typisk “androider”. Selvom robotdesignere får deres kreationer til at se menneskelige ud, så folk føler sig mere trygge ved dem, er det ikke altid tilfældet. Nogle mennesker synes, at robotter, især dem, der ligner mennesker, er uhyggelige.

Typer af robotter

Robotter er alsidige maskiner, hvilket fremgår af deres mange forskellige former og funktioner. Her er en liste over nogle af de typer robotter, vi ser i dag:

Sundhedspleje: Robotter i sundhedssektoren gør alt fra at assistere ved operationer til fysioterapi for at hjælpe folk med at gå til at bevæge sig gennem hospitaler og levere vigtige forsyninger som medicin eller sengetøj.
Husholdning: Man skal ikke lede længe for at finde en robot i nogens hjem. Men de gør nu mere end at støvsuge gulve – hjemmebaserede robotter kan slå græsplæner eller supplere værktøjer som Alexa.
Produktion: Fremstillingsindustrien var den første til at tage robotter i brug, som f.eks. de samlebåndsmaskiner til biler, vi tidligere har nævnt. Industrirobotter håndterer forskellige opgaver som lysbuesvejsning, materialehåndtering, stålskæring og fødevareemballage.
Logistik: Alle vil have deres onlineordrer leveret til tiden, hvis ikke før. Så virksomheder bruger robotter til at stable lagerhylder, hente varer og endda udføre korte leverancer.
Udforskning af rummet: Mars-udforskere som Sojourner og Perseverance er robotter. Hubble-teleskopet er klassificeret som en robot, og det samme er rumsonder som Voyager og Cassini.
Militær: Robotter håndterer farlige opgaver, og det bliver ikke sværere end moderne krigsførelse. Derfor har militæret et varieret udvalg af robotter, der er udstyret til at klare mange af de mere risikable opgaver, der er forbundet med krig. For eksempel er der Centaur, en robot til detektering og bortskaffelse af sprængstoffer, som leder efter miner og IED’er, MUTT, som følger soldater rundt og bærer deres udstyr, og SAFFiR, som bekæmper brande, der bryder ud på flådefartøjer.
Underholdning: Vi har allerede legetøjsrobotter, robotstatuer og robotrestauranter. Efterhånden som robotterne bliver mere sofistikerede, kan vi forvente, at deres underholdningsværdi stiger tilsvarende.
Rejser: Selvkørende køretøjer.

Fordele og ulemper ved robotter

Som enhver innovation i dag har robotter deres plusser og minusser. Her er en oversigt over det gode og det dårlige ved robotter og robotteknologiens fremtid.

Fordele

De arbejder i farlige miljøer: Hvorfor risikere menneskeliv, når man kan sende en robot ind for at gøre arbejdet? Overvej, hvor meget det er at foretrække at have en robot til at bekæmpe en brand eller arbejde på en atomreaktorkerne.
De er omkostningseffektive: Robotter tager ikke sygedage eller kaffepauser og har heller ikke brug for frynsegoder som livsforsikring, betalt fritid eller sundhedstilbud.
De øger produktiviteten: Robotter er skabt til at udføre gentagne opgaver i en uendelighed; det er den menneskelige hjerne ikke. Industrier bruger robotter til at udføre det kedelige, overflødige arbejde, hvilket frigør medarbejdere til at tackle mere udfordrende opgaver og endda lære nye færdigheder.
De tilbyder bedre kvalitetssikring: Vigilance decrement er et fald i koncentrationen, som rammer arbejdere, der gentagne gange udfører de samme funktioner. Når menneskets koncentrationsniveau falder, øges sandsynligheden for fejl, dårlige resultater eller endda ulykker. Robotter udfører gentagne opgaver fejlfrit, uden at deres præstation falder på grund af kedsomhed.

Ulemper

De er forbundet med store opstartsomkostninger: Implementering af robotter er en investeringsrisiko, og det koster meget. Selvom de fleste producenter i sidste ende får deres investering tilbage på lang sigt, er det dyrt på kort sigt. Men det er en almindelig forhindring ved implementering af ny teknologi, som f.eks. opsætning af et trådløst netværk eller migrering til skyen.
De kan fjerne arbejdspladser: Ja, nogle mennesker er blevet erstattet af robotter i visse situationer, som f.eks. samlebånd. Hver gang erhvervslivet inkorporerer banebrydende teknologi, bliver nogle jobs ofre. Men denne ulempe kan være overdrevet, fordi implementering af robotter typisk skaber en større efterspørgsel efter mennesker til at understøtte teknologien, hvilket bringer den sidste ulempe på banen.
De kræver, at virksomhederne ansætter kvalificeret supportpersonale: Denne ulempe er godt nyt for potentielle medarbejdere, men dårligt nyt for sparsommeligt indstillede virksomheder. Robotter kræver programmører, operatører og reparationspersonale. Mens jobsøgende kan glæde sig, kan udsigten til at skulle rekruttere professionelle (og betale professionelle lønninger) tjene som en hindring for at implementere robotter.

Fremtiden for robotteknologi: Hvad kan man bruge kunstig intelligens til i robotteknologi?

Kunstig intelligens (AI) øger interaktionen mellem mennesker og robotter, samarbejdsmulighederne og kvaliteten. Den industrielle sektor har allerede co-bots, som er robotter, der arbejder sammen med mennesker om at udføre test og montage.

Fremskridt inden for kunstig intelligens hjælper robotter med at efterligne menneskelig adfærd mere, hvilket er grunden til, at de blev skabt i første omgang. Robotter, der opfører sig og tænker mere som mennesker, kan integreres bedre i arbejdsstyrken og give et effektivitetsniveau, der ikke kan matches af menneskelige medarbejdere.

Robotdesignere bruger kunstig intelligens til at give deres kreationer forbedrede evner som f.eks:

Computersyn: Robotter kan identificere og genkende genstande, de møder, skelne detaljer og lære at navigere eller undgå specifikke genstande.
Manipulation: Kunstig intelligens hjælper robotter med at få de finmotoriske færdigheder, der er nødvendige for at gribe fat i genstande uden at ødelægge dem.
Bevægelseskontrol og navigation: Robotter har ikke længere brug for mennesker til at guide dem langs stier og procesflow. Kunstig intelligens gør det muligt for robotter at analysere deres omgivelser og navigere selv. Denne evne gælder endda for softwarens virtuelle verden. Kunstig intelligens hjælper robotsoftwareprocesser med at undgå flaskehalse i flowet eller procesundtagelser.
Naturlig sprogbehandling og perception i den virkelige verden: Kunstig intelligens og maskinlæring hjælper robotter med bedre at forstå deres omgivelser, genkende og identificere mønstre og forstå data. Disse forbedringer øger robottens autonomi og mindsker afhængigheden af menneskelige agenter.

Et ord om robotsoftware

Softwarerobotter er computerprogrammer, der udfører opgaver uden menneskelig indgriben, f.eks. webcrawlere eller chatbots. Disse robotter er helt virtuelle og betragtes ikke som egentlige robotter, da de ikke har nogen fysiske egenskaber.

Denne teknologi må ikke forveksles med robotsoftware, der indlæses i en robot og bestemmer dens programmering. Det er dog normalt at opleve overlap mellem de to enheder, da softwaren i begge tilfælde hjælper enheden (robotten eller computerprogrammet) med at udføre sine funktioner uafhængigt af menneskelig interaktion.

Fremtiden for robotteknologi og robotter

Takket være forbedret sensorteknologi og flere bemærkelsesværdige fremskridt inden for maskinlæring og kunstig intelligens vil robotter bevæge sig fra rene rutine-maskiner til samarbejdspartnere med kognitive funktioner. Disse fremskridt, og andre tilknyttede områder, er på vej opad, og robotteknologien vil drage stor fordel af disse fremskridt.

Vi kan forvente at se et større antal stadig mere sofistikerede robotter blive inkorporeret i flere områder af livet, hvor de arbejder sammen med mennesker. I modsætning til dystopisk tænkende dommedagsprofeter vil disse forbedrede robotter ikke erstatte arbejdere. Industrier opstår og forsvinder, og nogle bliver forældet på grund af nye teknologier, der giver nye muligheder for beskæftigelse og uddannelse.

Det er tilfældet med robotter. Måske vil der være færre menneskelige arbejdere til at svejse bilrammer, men der vil være et større behov for dygtige teknikere til at programmere, vedligeholde og reparere maskinerne. I mange tilfælde betyder det, at medarbejderne kan få værdifuld intern uddannelse og opkvalificering, hvilket giver dem et sæt færdigheder, der kan anvendes til robotprogrammering og -vedligeholdelse og andre områder og industrier.

Robotteknologiens fremtid: Hvordan robotter vil forandre verden

Robotter vil øge den økonomiske vækst og produktivitet og skabe nye karrieremuligheder for mange mennesker verden over. Men der er stadig advarsler derude om massive tab af arbejdspladser.

Men takket være den konstante præcision, som robotter tilbyder, kan vi se frem til, at robotter håndterer flere af de belastende, overflødige manuelle arbejdsopgaver, gør transporten mere effektiv, forbedrer sundhedsvæsenet og frigør mennesker til at forbedre sig selv. Men tiden vil selvfølgelig vise, hvordan det hele kommer til at fungere.