Pas på disse langtidsvirkninger af kronisk stress på lang sigt

Du er sikkert klar over, at stress påvirker din krop ikke kun mentalt, men også fysisk. Hvem kender ikke til udmattelse og ømhed efter en særlig hård arbejdsdag? Eller den kedelige hovedpine, smerter i brystet eller rygsmerter efter ugers multitasking derhjemme eller på jobbet. Når du gennemgår en stresset periode, kan virkningerne vise sig øjeblikkeligt. Men hvad med kronisk stress? For dem med langvarig stress kan der opstå nogle langsigtede og varige problemer og sundhedsproblemer som følge af denne evige stress.

Din krops stressreaktion er vigtig

Din krop oplever stress dagligt i forskellige situationer, og det er en normal og sund proces at reagere på dette gennem ændringer. Faktisk er din stressreaktion det, der hjælper dig med at klare en udfordrende opgave. Den gør det muligt for dig at overleve i potentielt livstruende situationer via din kamp- eller flugtrespons. I modsætning til akut stress, som kun varer i en kort periode, hvorefter din krop vender tilbage til det normale, kan kronisk eller langvarig stress desværre være mere skadelig for dit helbred.

Kronisk stress påvirker flere systemer i din krop negativt

I en undersøgelse af folk i lederstillinger fandt Harvard Business Review-holdet ud af, at 84% af de adspurgte sagde, at de oplevede regelmæssig stress, og halvdelen sagde, at det også påvirkede deres effektivitet på arbejdet negativt. 25% mente, at det faktisk hjalp dem til at klare sig bedre i deres arbejde. Selv om nogle mennesker trives mentalt med sådan stress, kan det stadig være fysisk krævende for din krop og vil i sidste ende gå ud over dit helbred. Det vi ved er, at kronisk stress har en negativ indvirkning på centralnervesystemet og det neuroendokrine system, og at det også har konsekvenser for dit hjerte-kar- og immunsystem. I det næste afsnit finder du de mange måder, som din krop reagerer på en sådan stress på.

Din krops reaktion på stress: Et indblik indefra

Uanset om der er tale om kortvarig akut eller langvarig stress, reagerer din krop ved at iværksætte visse ændringer. Dette er, hvad der foregår inde i dig, når du oplever stress:

Dit nervesystem stimulerer frigivelsen af kamp- eller flugthormonet adrenalin samt stresshormonerne kortisol og adrenalin. Dette øger hjerterytmen og blodtrykket og påvirker fordøjelsen og brugen af glukose.

Din lever producerer mere glukose til energi for at støtte denne kamp eller flugt.

Du trækker vejret hurtigere. Denne hurtige vejrtrækning kan udmønte sig i hyperventilation eller panikanfald. Dine muskler spænder op.

Din hjertefrekvens stiger, hjertemusklerne trækker sig stærkere sammen, og blodkarrene udvides for at pumpe mere blod til større muskler og til hjertet.

1. Angst og depression

Stress tager en følelsesmæssig og mental pris på din krop, og det kan for nogle udmønte sig i et psykisk problem som angst eller depression. Forskning har vist, at langvarig eksponering for kortisol, stresshormonet, kan resultere i depressive symptomer. Det kan også medføre, at dit angstniveau generelt er forhøjet og give anledning til humørsvingninger. Hvis stressen er konstant eller tilbagevendende, kan en eksisterende humørsygdom som depression udvikle sig hurtigere eller forværres generelt.

Det er vigtigt at bemærke, at stress alene normalt ikke er nok til at fremkalde depression hos en person. Hvorvidt stress i dit liv udløser depression afhænger af ting som din genetiske disposition – dvs. om nogen i din nærmeste familie har depression – miljømæssige faktorer som dit støttesystem, og om du har en eksisterende medicinsk tilstand, der kan gøre dig sårbar over for depression – f.eks. hvis du skal håndtere kroniske smerter eller kronisk sygdom.

2. Søvnløshed

Det er ikke uhørt at miste søvn over en stressende situation. Men når du lever med stress på daglig basis, kan dit sind fortsætte med at snurre om natten, mens du grubler over problemer, forsøger at bearbejde eller håndtere problemer eller udfordringer eller finder dig selv bekymret eller ængstelig på grund af stressen. Hvis du allerede har et angstproblem eller en depression, er der stor sandsynlighed for, at det også koster dig søvn. Hvad der gør tingene endnu værre er, at det at miste søvn gør angsten og stressen endnu større end før. Undersøgelser fra Anxiety and Depression Association of America har vist, at de fleste voksne med et stressrelateret søvnproblem har en episode med problematisk søvn mindst én gang om ugen. Over 50% har flere nætter med mistet og forstyrret søvn.

3. Svækket immunsystem

Laboratorieundersøgelser har vist, at udsættelse af forsøgspersoner for stress, selv i korte udbrud på få minutter, forårsagede en vis svækkelse af immunsystemet. Men når denne stress fortsatte i et par dage eller strakte sig over måneder og år, blev den generelle immunitet alvorligt svækket.

Forskerne foreslår, at kroppens immunsystem også påvirkes af psykosociale faktorer som humør og adfærd, og hvordan de ændrer sig, og hvordan de fungerer og moduleres. Konstant stress kan undertrykke kroppens naturlige immunforsvar, reducere lymfocytter (de defensive hvide blodlegemer i lymfesystemet) og forårsage en stigning i virusaktivitet samt inflammation.

4. Højere risiko for forhøjet blodtryk og hjerteproblemer

Når du konstant oplever stress, kan du begynde at mærke brystsmerter eller hjertebanken. Kronisk stress kan påvirke dine blodkar og dit hjerte negativt, hvilket øger din risiko for at udvikle hypertension eller højt blodtryk, få et slagtilfælde eller endda et hjerteanfald. En sådan kronisk stress kan også forværre betændelse i dine kranspulsårer og få dit kolesterolniveau til at gå i uføre.

Kvinder tilbydes en vis grad af beskyttelse, når de er præmenopausale på grund af højere østrogenniveauer, som gør det muligt for blodkarrene og kroppen at klare stress bedre. Efter overgangsalderen kan kvinder imidlertid blive mere modtagelige for stressrelaterede hjertesygdomme end tidligere.

5. Fedme

Hvis man ikke får tilstrækkelig søvn, mens man har at gøre med høj eller kronisk stress, kan det gøre tingene værre. Som forskning har vist, kan dette også medføre vægtøgning. Hvis du konstant lever med søvnmangel, går kroppens hormoner, der styrer appetitten, også amok. Har du nogensinde bemærket, hvordan kronisk søvnmangel efterlader dig sulten? Du ender med at spise mere, når du har for lidt søvn, fordi niveauerne af mættende og appetitregulerende hormoner ikke er på normale niveauer i dagtimerne – ghrelin-niveauerne er forhøjede og leptinniveauerne reducerede. Som følge heraf er et højere body mass index almindeligt hos en person, der har søvnmangel.

6. Fordøjelsesproblemer

Stress påvirker også dit fordøjelsessystem. Mens nogle mennesker kan ende med forstoppelse, kan andre have kronisk diarré. Du kan også have lyst til at kaste op, når kvalme rammer dig. Det skyldes, at stress også ændrer, hvordan du fordøjer maden, og hvor meget næring du optager fra den. Hvis du ender med at spise mere, end du normalt gør, og “stressspiser” mad, der er for krydret, fedtet eller meget rig, kan du også opleve sure opstød, som forårsager ubehag og halsbrand.

7. Øget risiko for misbrug af stoffer/alkohol

Langvarig stress kan også gøre dig mere sårbar over for afhængighed af stoffer som stoffer eller alkohol. Ikke alene øger det din risiko for at udvikle en afhængighed i første omgang, men det kan også betyde, at du er mere tilbøjelig til at få et tilbagefald, selv om du har gennemgået en afvænning af afhængighed. Indtagelse af disse vanedannende stoffer kan være en copingmekanisme til at håndtere den konstante stress. Det kan også hjælpe med at lette spændinger midlertidigt.

8. Hovedpine og migræne, der stammer fra muskelsmerter

Migræne og spændingshovedpine er blevet forbundet med eksistensen af kroniske muskelspændinger omkring hoved, nakke og skuldre – et kendetegn ved kronisk stress. Derfor kan du måske opleve at døje med slem hovedpine, når du er stresset, ud over andre smerter i dine muskler eller knogler. Som American Migraine Foundation påpeger, er dette en ond cirkel. Hvis du oplever stress, kan det medføre, at du udvikler migræne, hvis det er en af dine udløsende faktorer. Dette kan igen forårsage kroniske smerter. Denne kroniske smerte kan resultere i yderligere stress og så videre, hvilket forstærker stress-hovedpine-smerte-stresscyklussen.

9. Problemer med hukommelse og indlæring

Psykiske problemer og langvarig stress er også blevet forbundet med kognitive forringelser. Ifølge forskere viste patienter med stressrelateret udmattelse svagere kognitive evner end normale testpersoner. Specifikt var deres hastighed, arbejdshukommelse, opmærksomhedsspændvidde, indlæringshukommelse og episodisk hukommelse alle påvirket. Så hvorfor sker dette? Når du oplever langvarig stress, kan det forårsage skader på dine neuroner, især i hippocampus-sektionen af din hjerne, som er ansvarlig for bl.a. din hukommelse og dine følelser.

10. Negativ virkning på mænds reproduktive og seksuelle sundhed

Hvis mænd har for meget kortisol i kroppen, kan det hæmme produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Med utilstrækkelige niveauer af dette hormon kan mænd opleve et fald i deres libido og nedsat sædproduktion, hvilket endda kan føre til impotens. Det kan også forårsage erektil dysfunktion hos mænd.

11. Uregelmæssige menstruationer, lav libido og dårlig ægløsningskvalitet hos kvinder

Kvinder kan på den anden side se stress manifestere sig i uregelmæssige menstruationscyklusser. Det kan også få nogle kvinder til at opleve smertefulde perioder. Stress kan også føre til et fald i libido. Det kan endda forringe kvaliteten af oocytter eller umodne æg og påvirke chancerne for at blive gravid negativt.

Håndtering af kronisk stress

Ideelt set bør du se på måder at planlægge eller organisere dit liv på, så du oplever mindre stress på daglig basis. Hvis du imidlertid ikke har kontrol over dine stressudløsere, er der nogle måder at reducere konsekvenserne for din krop på.

Få noget fysisk motion: Det kan mindske stress og hjælpe dig med at håndtere den bedre. De velgørende neurotransmittere kaldet endorfiner stiger, når du laver fysisk aktivitet, og kan lindre angst og depression og forbedre dit humør.

Spis sundt: Inflammatoriske fødevarer kan forværre stress og depression. Så drop koffein, sukker, fede fødevarer, forarbejdede fødevarer, sodavand og salte fødevarer, som kan stresse dig. Vælg i stedet for flere friske råvarer og hjemmelavede måltider.

Sov godt: Det er vigtigt at få en god nats søvn for at støtte din krops normale stressreaktion og holde niveauet af stresshormonet kortisol i skak.

Opbyg et stærkt støttesystem af venner og familie: Kontakt en rådgiver eller psykolog, når du føler dig stresset.

Brug afslapningsteknikker: Fra yoga eller tai chi til meditation, dyb vejrtrækning, sang og bøn kan hjælpe dig med at håndtere stress. Selv at tage sig tid til at læse, lytte til musik, male eller gøre noget, du elsker, kan hjælpe.

Husk, at hvis du ikke er i stand til at holde dine problemer i skak ved hjælp af disse livsstilsændringer, kan du blive nødt til at konsultere en læge eller psykolog. Dette er især vigtigt for alle med problemer, der kan være potentielt livstruende som hjerteproblemer, eller for dem med psykologiske problemer som depression.