Naturlige retsmidler mod epileptiske anfald
Epileptiske anfald er et resultat af en pludselig ændring i den elektriske aktivitet i hjernen. Når du får et anfald, “fyrer” dine hjerneceller op til 4 gange deres normale hastighed. Dette påvirker midlertidigt den måde, du bevæger dig, opfører dig, føler eller tænker på. Tilstande som hjerneskade, infektioner, indtagelse af giftige stoffer, stofskifteproblemer, abnormiteter i blodkarrene i hjernen, alkoholforbrug og skader kan fremkalde anfald. Hos børn kan høj feber også forårsage epilepsianfald.
Men anfald er ikke så sjældent, som man måske tror – omkring 5-10 % af alle mennesker oplever mindst ét anfald i løbet af deres liv. For de fleste mennesker er der dog tale om en engangsanfald, som ikke vender tilbage. Men i et ud af ti tilfælde vil anfaldene blive ved med at vende tilbage, og personen får diagnosen epilepsi. Hvis anfaldene ikke skyldes et specifikt problem som f.eks. alkoholforbrug, der kan løses, kan der ordineres antiepileptisk medicin. Og hvis medicinen ikke kan kontrollere tilstanden, kan operation overvejes. Der findes imidlertid også mange naturlige midler, som har vist sig at kunne hjælpe med at håndtere epilepsianfald. Selv om disse ikke kan erstatte din epilepsimedicin, kan de hjælpe med at reducere forekomsten eller endog intensiteten af anfaldene og sikre en bedre livskvalitet. Husk at holde din læge informeret om alle alternative midler, du prøver. Her er dine muligheder.
Følg en ketogen diæt
En ketogen diæt anbefales normalt til børn med anfald, som ikke reagerer på medicin. Denne diæt indebærer, at man spiser fødevarer med højt fedtindhold og meget få kulhydrater. Cellerne i din krop bruger typisk blodsukker, som fås fra kulhydrater, til energi. Når kulhydrater begrænses, begynder kroppen at nedbryde fedtdepoter til molekyler, der kaldes ketonstoffer, og bruger dem til at generere energi. Over halvdelen af dem, der følger ketogen diæt, oplever en 50 % reduktion i antallet af anfald, og omkring 10-15 % bliver anfaldsfri.
Diæten skal beregnes præcist og overvåges af en læge. Den kan også indebære en indledende fasteperiode og et hospitalsophold. En ulempe ved at følge den ketogene diæt er, at da madportionerne skal måles nøje, kan det være svært at overholde den. Nogle mennesker kan opleve træthed, kvalme, forstoppelse, dårlig ånde og søvnproblemer, når de går på ketogen diæt. Hvis man holder sig til denne diæt i en længere periode, kan det også medføre bivirkninger som langsommere vækst, forhøjet kolesteroltal, knoglebrud og nyresten. Dette anbefales dog ikke i vid udstrækning til voksne, da en fedtholdig diæt kan føre til problemer som hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Prøv en modificeret Atkins-diæt
I den modificerede Atkins-kur modificeres den traditionelle Atkins-kur for at begrænse indtaget af kulhydrater yderligere. Ligesom den ketogene diæt er denne diæt også lav i kulhydrater, men er mindre restriktiv. Forbruget af fedtstoffer opmuntres, og der er ingen begrænsning på at have proteiner i denne diæt. Fødevarer behøver ikke at blive afmålt, og den indebærer ikke hospitalsophold eller faste. Det har vist sig at sænke antallet af epileptiske anfald hos næsten halvdelen af de voksne, der har prøvet den, typisk inden for et par måneder. Husk dog, at din neurolog og diætist skal konsulteres, før du prøver denne diæt.
Udøvelse af yoga
Yoga bruger praksis af asana og pranayama til at fremme kontrol over sind og krop. Yoga kan fremkalde afslapning og reducere stress og kan derfor være gavnligt for personer med epilepsi. Eksperter foreslår asanas som viparita karani (halv skulderstand), urdhva hasta tadasana (opadgående bjergstilling) og adho mukha svanasana (nedadvendt hund). Det kan være særlig nyttigt at supplere dette med åndedrætsøvelser som nadi shodhana pranayama (rensende alternativ næseborånding).
Undersøgelser har også vist, at Sahaja yoga, som er en simpel meditativ praksis, er effektiv i forbindelse med epilepsi. Man mener, at det reducerer stress, mindsker risikoen for anfald og medfører ændringer i hjernens elektriske aktivitet. Under Sahaja yoga sidder udøverne afslappet med håndfladerne vendt opad og hænderne foran sig. De fokuserer deres opmærksomhed på et billede, der er placeret foran dem med et tændt lys foran sig. Langsomt, efterhånden som deres tanker forsvinder, kan de lukke øjnene og rette opmærksomheden mod “sahasrara chakraet” øverst på hovedet. Sahaja yoga menes at vække den guddommelige energi, der ligger i dvale i os og er kendt som kundalini.
Prøv biofeedback
Elektroencefalografisk (EEG) biofeedback har vist sig at hjælpe folk, der lider af epilepsi. Tænk på det som en hjerneøvelse, hvor du er i stand til at modulere hjernebølgerne, fordi du er opmærksom på deres aktivitet. Under processen anbringes sensorer på hovedet, så hjerneaktiviteten kan vises som mønstre på en computerskærm. Eventuelle afvigelser fra det normale, når hjernecellerne fejler, bliver derefter kortlagt. Nu lærer man at kontrollere eller regulere denne aktivitet. En tone eller et bip kan f.eks. bruges som en positiv forstærkning eller belønning for at ændre visse hjerneaktiviteter.
En undersøgelse viste, at 74 % af de personer, der blev behandlet med EEG-feedback, rapporterede færre ugentlige anfald. Hvad der er endnu bedre er, at behandlingen kan reducere anfaldsfrekvensen betydeligt hos dem, der ikke er i stand til at kontrollere anfaldene gennem medicinsk behandling.
Få E-vitamin
Forskning har vist, at personer, der tager antiepileptiske lægemidler, ofte lider af oxidativt stress. En undersøgelse undersøgte effekten af at supplere personer, der tager antiepileptisk medicin, med E-vitamin, en potent antioxidant. Det viste sig, at indtagelse af dette vitamin sammen med deres medicin ikke blot reducerede oxidativt stress, men også forbedrede anfaldskontrollen. Det kan også være nyttigt at købe fødevarer som mandler, jordnødder, saflorolie, solsikkeolie og spinat.
Tag fiskeolie
En undersøgelse undersøgte effekten af omega 3 flerumættede fedtsyrer, der findes i fiskeolie, på sværhedsgraden og hyppigheden af epileptiske anfald hos børn, der ikke reagerede på medicinsk behandling. Bemærkelsesværdigt nok viste det sig, at 57 % af de børn, der tog fiskeolie, efter tre måneder ikke havde haft nogen anfald. Den gavnlige virkning af disse sunde fedtstoffer tilskrives den rolle, de spiller i reguleringen af neuronernes funktion. Man mener, at de går over i centralnervesystemet, blokerer natrium- og kalciumkanaler i nervecellerne og dermed stopper den gentagne affyring af cellerne, som resulterer i anfald. Interessant nok var lave doser af fiskeolie – 3 kapsler om dagen (1080 mg) – nok til at fremkalde denne effekt i en undersøgelse. Men tal med din læge om, hvilken dosis der er bedst for dig.
Prøv ayurvediske remedier
Behandlingen af epilepsi er skræddersyet til den enkelte i ayurvedisk praksis og kan omfatte forskellige behandlinger for forskellige personer. Ikke desto mindre omfatter nogle almindelige behandlinger:
Blodudtagning (siravdha) kan bruges som førstehjælp.
Enema (paittika apasmara) og emesis (vatika apasmara) kan anvendes som udrensningsprocedurer i begyndelsen af behandlingen.
Nasal anvendelse (nasya) af olie kogt med animalske og urteprodukter samt brug af kollyriumpinde (anjanas) er blevet anbefalet.
Medicinske formuleringer som siddharthaka ghrita eller aswagandharistam kan også anvendes til behandling af anfald.
Tjek urtemedicin – Baldrian, Kava, Passionsblomst, Kamille
Mange naturlægemidler er traditionelt blevet brugt til at behandle kramper. For eksempel menes baldrian, kava, passionsblomst og kamille at kunne forstærke effekten af antiepileptiske lægemidler og forbedre deres kognitive og beroligende virkninger. En erfaren urtebehandler vil være i stand til at vejlede dig om dosering og brug af disse urter. Men husk på, at du altid bør få din læges godkendelse, før du bruger et urtepræparat, så der ikke opstår medicinske interaktioner.
Undgå epilepsiudløsere
I visse tilfælde kan specifikke udløsende faktorer udløse anfald. Hvis du undgår disse udløsere, kan du forebygge anfald. Selv om en række faktorer kan fremkalde anfald, og udløsere har tendens til at variere afhængigt af personen, er nogle almindelige udløsere angivet nedenfor.
Manglende søvn
Alkohol
Stress
Flimrende mønstre eller lys
Overophedning og en betydelig ændring i temperaturen
Prøv at identificere de faktorer, der udløser anfald, og undgå dem, hvis det er muligt.
