Mulige årsager til uregelmæssig menstruation

Udebleven menstruation kan være bekymrende. Hvornår er det normalt, og hvornår er det ikke? Hvor længe kan man lade stå til? Hvad forårsager uregelmæssig menstruation, og hvornår skal man begynde at undersøge det? Hvis du har forsøgt at finde ud af det, har vi måske nogle svar til dig. Men lad os først starte med, hvordan din menstruationscyklus helt præcist fungerer.

Din menstruationscyklus: Sådan fungerer den

Din menstruation er styret af et indviklet hormonsystem, der producerer hormoner i en bestemt rækkefølge hver måned for at forberede din krop på graviditet. Når denne proces fungerer korrekt, afstøder livmoderen sin slimhinde i slutningen af cyklussen, hvilket resulterer i en menstruation, hvor der ikke er nogen graviditet. Hormoner, der produceres af hypothalamus, det område i hjernen, der hjælper med at regulere hypofysen, hypofysen, der producerer follikelstimulerende hormon og luteiniserende hormon, og æggestokkene, der producerer hormonerne progesteron og østrogen, spiller en vigtig rolle her. Hormoner som prolaktin og dem, der produceres af skjoldbruskkirtlen, kan også påvirke din menstruationscyklus.

Hvor ofte skal du forvente at få menstruation, og hvor længe?

I gennemsnit får de fleste kvinder deres menstruation hver 28. dag, og den varer mellem 4 og 7 dage. Der kan dog være stor forskel på dette, idet nogle kvinder har menstruation hver 21. dag og andre hver 35. dag. Det kan være normalt for dem.

Det er heller ikke usædvanligt at have en kortere eller længere menstruationscyklus eller kraftigere eller lettere menstruationer i et par år før overgangsalderen eller efter puberteten, når dine hormoner kan være lidt ude af balance. Men hvis du ikke har haft din menstruation i mere end tre måneder, bør du tale med en læge, selv om du lige er kommet i puberteten, da det kan være tegn på nogle underliggende problemer.

Lad os tage et kig på nogle af de faktorer, der kan gøre din menstruation uregelmæssig.

Årsager til uregelmæssig menstruation

Livsstilsfaktorer

Nogle livsstilsfaktorer kan resultere i hormonel ubalance og påvirke din menstruationscyklus og derved forårsage uregelmæssige menstruationer.

Overdreven træning, som det er normalt for konkurrenceatleter, især i sportsgrene, hvor de skal opretholde en lav kropsvægt, kan have en effekt på hypothalamus.

Dårlig ernæring og ekstremt vægttab, som det ses hos kvinder med spiseforstyrrelser, kan også påvirke hypothalamus.

Stress og psykiske lidelser som tvangsneuroser eller depression kan også få hypothalamus til at fungere dårligt.

Fedme kan få din krop til at producere ekstra østrogen, hvilket også kan forstyrre din menstruationscyklus. Hvis dit body mass index (BMI) er 30 eller derover, og din menstruation er påvirket, skal du måske tabe dig.

Forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen producerer hormoner, som regulerer dit stofskifte. Og selvom det er sjældent, kan skjoldbruskkirtelforstyrrelser, der involverer en overaktiv skjoldbruskkirtel eller en underaktiv skjoldbruskkirtel, også resultere i uregelmæssige menstruationer.

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Polycystisk ovariesyndrom er en tilstand, der er karakteriseret ved hormonel ubalance og kan forårsage uregelmæssige menstruationer. Kvinder med polycystisk ovariesyndrom kan have højere niveauer af testosteron, det mandlige hormon. De har måske heller ikke ægløsning så ofte, som det er normalt.

Prævention

Nogle former for prævention som p-piller med kun gestagen eller intrauterint system kan stoppe din menstruation. Men når du holder op med at bruge dem, vender menstruationen som regel tilbage. Det er heller ikke usædvanligt at gå glip af en menstruation en gang imellem, når du tager p-piller, og det bør ikke give anledning til bekymring.

Medicinske tilstande

Nogle kroniske tilstande som ukontrolleret diabetes og hjertesygdomme kan påvirke din menstruation.

Medicin

Visse typer medicin, f.eks. antiepileptika og antipsykotika, kan give dig uregelmæssig menstruation.

Hyperprolaktinæmi

Hyperprolaktinæmi, en tilstand, der er karakteriseret ved et unormalt højt niveau af prolaktin, et proteinhormon, i blodet, kan forstyrre din menstruationscyklus.

Tumorer

Tumorer i æggestokkene, binyrerne eller hypofysen kan påvirke din menstruationscyklus.

Hvad forårsager langvarige eller kraftige blødninger?

Hvis du er nødt til at skifte menstruationsmiddel hver eller hver anden time, anses din menstruation for at være kraftig, især hvis den varer mere end syv dage. Nogle faktorer, der kan forårsage dette, er:

Fibromer i livmoderen (vækster i livmoderen) eller polypper.
Blødningsforstyrrelser som leukæmi eller von Willebrands sygdom.
Hypothyroidisme (en underaktiv skjoldbruskkirtel).
Leversygdom.
Endometriose, en tilstand, hvor det væv, der danner slimhinden i din livmoder, vokser uden for den – f.eks. i æggestokkene, æggelederne eller blæren.
Bækkenbetændelse, som er en infektion i æggelederne, livmoderen eller æggestokkene.

Hvad er menstruationssmerter?

Menstruationssmerter eller kramper er smerter i underlivet, som opstår, når menstruationen begynder (eller lige før). Smerterne kan fortsætte i 2 til 3 dage. Kramperne kan være dunkende eller smertende, og de kan være dumpe eller skarpe. Symptomerne kan variere fra et mildt ubehag til alvorlige smerter, der forstyrrer dine normale aktiviteter.

Menstruationskramper er den hyppigste årsag til fravær hos kvinder under 30 år. Selvom mere end halvdelen af dem, der oplever menstruationssmerter, oplever et vist ubehag, er 10% af dem midlertidigt medicinsk utilpasse.

Hvad forårsager smerter under menstruation?

Ting som rygning, depression, endometriose, kroniske infektioner i livmoderen og kraftig menstruation kan resultere i voldsomme smerter under menstruationen.

Hvad nu?

Behandling af uregelmæssig menstruation kan indebære, at man tager sig af det underliggende helbredsproblem. Hold øje med, hvor ofte du får din menstruation, og hvilke symptomer der følger med. Hvis du ikke har haft menstruation i tre måneder, bør du besøge din gynækolog. Din læge vil så hjælpe dig med at beslutte, hvad du skal gøre, hvad enten det er at anbefale livsstilsændringer eller ordinere præventionsmidler eller anden medicin. Du kan også blive bedt om at tage en graviditetstest eller ultralyd for at udelukke en graviditet, hvis du har været seksuelt aktiv.