Kunstig intelligens versus menneskelig intelligens

Kunstig intelligens er gået fra at være science fiction til at være en del af hverdagen og har gjort store fremskridt. Fordi AI er blevet så gennemgribende i nutidens industrier og folks dagligdag, er der opstået en ny debat, hvor de to konkurrerende paradigmer AI og menneskelig intelligens står over for hinanden.

Mens målet med kunstig intelligens er at bygge og skabe intelligente systemer, der er i stand til at udføre jobs, der er analoge med dem, der udføres af mennesker, kan vi ikke lade være med at stille spørgsmålstegn ved, om kunstig intelligens er tilstrækkelig i sig selv. Denne artikel dækker en bred vifte af emner, herunder den potentielle indvirkning af kunstig intelligens på fremtidens arbejde og økonomi, hvordan kunstig intelligens adskiller sig fra menneskelig intelligens, og de etiske overvejelser, der skal tages i betragtning.

Hvad er kunstig intelligens?

Betegnelsen kunstig intelligens kan bruges om enhver computer, der har egenskaber, der ligner den menneskelige hjerne, herunder evnen til at tænke kritisk, træffe beslutninger og øge produktiviteten. Grundlaget for kunstig intelligens er menneskelig indsigt, der kan bestemmes på en sådan måde, at maskiner let kan udføre opgaverne, fra de mest enkle til de mest komplicerede.

Indsigt, der syntetiseres, er resultatet af intellektuel aktivitet, herunder studier, analyse, logik og observation. Opgaver, herunder robotteknologi, kontrolmekanismer, computersyn, planlægning og datamining, falder ind under paraplyen kunstig intelligens.

Hvad er menneskelig intelligens?

Menneskelig intelligens er en persons evne til at tænke, forstå, lære, planlægge, løse problemer, kommunikere og tilpasse sig omgivelserne. Det er evnen til at bruge den information, der er tilgængelig, og anvende den i forskellige situationer. Menneskelig intelligens er også knyttet til følelsesmæssig intelligens, som omfatter evnen til at genkende og udtrykke følelser, forstå andre mennesker og kommunikere effektivt med dem. Menneskelig intelligens er meget kompleks og er stadig genstand for forskning og studier.

Oprindelsen til menneskelig intelligens og adfærd kan spores tilbage til den enkeltes unikke kombination af genetik, opdragelse og eksponering for forskellige situationer og miljøer. Og det afhænger helt og holdent af ens frihed til at forme sit miljø via anvendelsen af nyerhvervet information.

Kunstig intelligens vs. menneskelig intelligens

Det følgende er en sammenligning mellem menneskelig intelligens og kunstig intelligens:

Evolution

• De kognitive evner til at tænke, ræsonnere, evaluere og så videre er indbygget i mennesket fra naturens side.
• Norbert Wiener, som fremsatte en hypotese om kritiske mekanismer, krediteres for at have ydet et væsentligt tidligt bidrag til udviklingen af kunstig intelligens.

Essensen

• Formålet med menneskelig intelligens er at kombinere en række kognitive aktiviteter for at tilpasse sig nye omstændigheder.
• Målet med kunstig intelligens er at skabe computere, der er i stand til at opføre sig som mennesker og udføre opgaver, som mennesker normalt ville udføre.

Funktionalitet

• Mennesker gør brug af den hukommelse, forarbejdningskapacitet og de kognitive talenter, som deres hjerner giver dem.
• Behandlingen af data og kommandoer er afgørende for driften af enheder, der drives af kunstig intelligens.

Tempoet i driften

• Når det kommer til hastighed, kan mennesker ikke måle sig med kunstig intelligens eller robotter.
• Computere har evnen til at behandle langt flere informationer i et højere tempo end mennesker. Hvor det menneskelige sind kan løse et matematisk problem på fem minutter, er kunstig intelligens i stand til at løse ti problemer på et minut.

Evne til at lære

• Grundlaget for det menneskelige intellekt erhverves via læringsprocessen gennem en række forskellige oplevelser og situationer.
• Robotter er ikke i stand til at tænke abstrakt eller drage konklusioner baseret på fortidens erfaringer. De er kun i stand til at tilegne sig viden via eksponering for materiale og konsekvent øvelse, selvom de aldrig vil skabe en kognitiv proces, der er unik for mennesker.

At træffe et valg

• Det er muligt for subjektive faktorer, der ikke kun er baseret på tal, at påvirke de beslutninger, som mennesker træffer.
• Fordi den evaluerer ud fra alle de fakta, den har indsamlet, er kunstig intelligens usædvanligt objektiv, når det handler om at træffe beslutninger.

Perfektion

• Når det kommer til menneskelig indsigt, er der næsten altid mulighed for “menneskelige fejl”, hvilket refererer til det faktum, at nogle nuancer kan blive overset på et eller andet tidspunkt.
• Det faktum, at kunstig intelligens er bygget på en samling retningslinjer, der kan opdateres, gør det muligt at levere nøjagtige resultater regelmæssigt.

Justeringer

• Det menneskelige sind er i stand til at justere sine perspektiver som reaktion på de skiftende forhold i omgivelserne. På grund af dette er mennesker i stand til at huske information og udmærke sig i en række aktiviteter.
• Det tager kunstig intelligens meget længere tid at tilpasse sig unødvendige ændringer.

Fleksibilitet

• Evnen til at udvise sund dømmekraft er afgørende for multitasking, som det ses ved at jonglere med en række forskellige jobs på én gang.
• På samme måde som en ramme kan lære opgaver en ad gangen, er kunstig intelligens kun i stand til at udføre en brøkdel af opgaverne på samme tid.

Social forbindelse

• Mennesker er overlegne i forhold til andre dyr, når det gælder deres evne til at assimilere teoretiske fakta, deres niveau af selvbevidsthed og deres følsomhed over for andres følelser. Det skyldes, at mennesker er sociale væsener.
• Kunstig intelligens har endnu ikke mestret evnen til at opfange tilknyttede sociale og entusiastiske indikatorer.

Operativitet

• Det kan beskrives som opfindsomt eller kreativt.
• Den forbedrer systemets overordnede ydeevne. Det er umuligt for den at være kreativ eller opfindsom, da robotter ikke kan tænke på samme måde som mennesker.

Hvilke hjerneceller kan justeres til at lære hurtigere?

Ny forskning har vist, at man ved at ændre de elektriske egenskaber hos visse celler i simuleringer af neurale kredsløb kunne få netværkene til at tilegne sig ny information hurtigere end i simuleringer med celler, der var identiske. De opdagede også, at for at netværkene kunne opnå de samme resultater, var det nødvendigt med et mindre antal af de modificerede celler, og at tilgangen brugte færre ressourcer end modeller, der brugte identiske celler.

Disse resultater kaster ikke kun lys over, hvordan menneskelige hjerner udmærker sig ved at lære, men kan også hjælpe os med at udvikle mere avancerede kunstige intelligenssystemer, såsom tale- og ansigtsgenkendelsessoftware til digitale assistenter og autonome køretøjsnavigationssystemer.

Forskerne fokuserede på at justere “tidskonstanten”, eller det tempo, hvormed en celle træffer en beslutning om sin egen skæbne baseret på handlingerne fra dens associerede celler. Nogle celler træffer beslutninger hurtigt, mens andre er længere tid om at reagere og baserer deres valg på handlinger fra celler i nærheden.

Hvad bliver fremtiden for menneske vs. AI?

Mulighederne for kunstig intelligens udvides konstant. Det tager lang tid at udvikle systemer med kunstig intelligens, og det er noget, der ikke kan ske uden menneskelig indgriben. Alle former for kunstig intelligens, herunder selvkørende køretøjer og robotteknologi, såvel som mere komplekse teknologier som computersyn og naturlig sprogbehandling, er afhængige af menneskets intellekt.

Kunstig intelligens’ indvirkning på fremtidens job

Automatisering af opgaver

Den mest mærkbare effekt af kunstig intelligens har været resultatet af digitaliseringen og automatiseringen af tidligere manuelle processer på tværs af en lang række industrier. Disse opgaver, som tidligere blev udført manuelt, bliver nu udført digitalt. I øjeblikket kommunikeres opgaver eller erhverv, der involverer en vis grad af gentagelse eller brug og fortolkning af store mængder data, til og administreres af en computer, og i visse tilfælde er det ikke nødvendigt med menneskelig indgriben for at fuldføre disse opgaver eller job.

Nye muligheder

Kunstig intelligens skaber nye muligheder for arbejdsstyrken ved at automatisere tidligere menneskeintensive opgaver. Den hurtige teknologiske udvikling har resulteret i fremkomsten af nye studie- og arbejdsområder som f.eks. digital ingeniørvidenskab. Selvom traditionelle manuelle job måske uddør, vil der derfor opstå nye muligheder og karrierer.

Model for økonomisk vækst

Når kunstig intelligens bliver brugt til noget fornuftigt og ikke bare for fremskridtets skyld, har den potentiale til at øge produktiviteten og samarbejdet i en virksomhed ved at åbne op for helt nye muligheder for vækst. Som et resultat kan det anspore til en stigning i efterspørgslen efter varer og tjenester og drive en økonomisk vækstmodel, der spreder velstand og hæver levestandarden.

Arbejdets rolle

I en tid med kunstig intelligens er det meget vigtigere at anerkende potentialet i beskæftigelse ud over blot at opretholde en levestandard. Det formidler en forståelse af det essentielle menneskelige behov for involvering, samskabelse, dedikation og en følelse af at være nødvendig, og bør derfor ikke overses. Så nogle gange bliver selv banale arbejdsopgaver meningsfulde og fordelagtige, og hvis opgaven elimineres eller automatiseres, bør den erstattes med noget, der giver en tilsvarende mulighed for menneskelig udfoldelse og afsløring.

Vækst i kreativitet og innovation

Eksperter har nu mere tid til at fokusere på at analysere, levere nye og originale løsninger og andre opgaver, der ligger inden for det menneskelige intellekts område, mens robotteknologi, kunstig intelligens og industriel automatisering håndterer nogle af de verdslige og fysiske opgaver, der tidligere blev udført af mennesker.

Vil kunstig intelligens erstatte mennesker?

Selvom kunstig intelligens har potentiale til at automatisere specifikke opgaver og jobs, vil den sandsynligvis erstatte mennesker på nogle områder. AI er bedst egnet til at håndtere gentagne, datadrevne opgaver og træffe datadrevne beslutninger. Men menneskelige færdigheder som kreativitet, kritisk tænkning, følelsesmæssig intelligens og kompleks problemløsning skal stadig være mere værdifulde og let kopierbare af kunstig intelligens.

Fremtiden for kunstig intelligens vil sandsynligvis involvere samarbejde mellem mennesker og maskiner, hvor kunstig intelligens forstærker menneskelige evner og gør det muligt for mennesker at fokusere på opgaver på højere niveau, der kræver menneskelig opfindsomhed og ekspertise. Det er vigtigt at se kunstig intelligens som et værktøj, der kan forbedre produktiviteten og skabe nye muligheder, snarere end som en komplet erstatning for menneskelig involvering.