Keratokonus: Diagnose, årsager, symptomer og behandling

Det triste ved velsignelser er, at de fleste af dem bliver taget for givet.

Tag vores øjne, for eksempel. Næsten 80 procent af alle vores indtryk dannes gennem synet. De letter optagelsen af eksterne stimuli, som kan stykkes sammen inde i vores hjerne, og hjælper os dermed med at lære nye ting for hver dag, der går. Og hvis vi en dag blev berøvet alle andre sanser som f.eks. berøring eller smag, er det vores syn, der bedst kan beskytte os mod farer.

Alligevel vil de fleste af os desværre opleve en eller anden form for synstab på et tidspunkt i vores liv – det være sig i vores ungdom eller i vores alderdom. Fra grå stær og aldersrelateret makuladegeneration til natblindhed og grøn stær – synstab viser sig i form af mange forskellige øjensygdomme.

At være velinformeret om øjensundhed og øjensygdomme er det første skridt til at bevæbne os mod synstab, så vi kan beskytte vores syn. Og en af de mest invaliderende af disse sygdomme er keratoconus.

Hvad er keratokonus?

Keratoconus, ofte forkortet “KC”, er en udbuling af hornhinden, der skyldes svækkelse af kollagenfibrene i hornhinden. Ligesom stålbjælker af dårlig kvalitet, der anvendes i byggeriet, kan føre til defekte strukturer, kan svage kollagenfibre også føre til fejl i øjets struktur. De forårsager udtynding og udstrækning af den kuppelformede hornhinde nær dens centrum, hvilket får den til at bule overdrevent ud, indtil den bliver kegleformet.

Hvordan påvirker keratokonus synet?

Keratoconus er ikke inflammatorisk i sin natur og forårsager ikke blindhed, men ændringen i form og udtyndingen af hornhinden kan medføre, at hornhinden mister sin gennemsigtighed. Sygdommen kan således forringe det ramte øjets evne til at fokusere så godt, som det burde. Hvis den ikke behandles hurtigt, kan den endda forårsage ardannelse på hornhinden, hvilket kun vil gøre dit syn værre.

Keratoconus er progressiv i sin natur og påvirker normalt begge øjne. Graden af progression i hvert øje er dog meget ofte ulige, og det er ret almindeligt, at tilstanden er mere fremskreden i det ene øje end i det andet.

Diagnose af keratokonus

Keratoconus rammer op til én ud af tusind mennesker. Sygdommen er normalt mere almindelig blandt asiater og diagnosticeres oftest hos teenagere og unge mennesker, og størstedelen af transplantationsoperationer udføres på patienter mellem 20-45 år.

Hvad er årsagen til Keratoconus?

Forskerne er stadig ikke helt sikre på, hvad der egentlig forårsager keratoconus. De mener dog, at genetiske faktorer kan spille en stor rolle. Sygdommen er også blevet sat i forbindelse med Downs syndrom, bindevævssygdomme og allergiske sygdomme som eksem og astma. Nogle læger har også fundet ud af, at det at gnide øjnene for meget eller at bruge dårligt tilpassede kontaktlinser kan være medvirkende til at forårsage keratoconus.

Symptomer på keratokonus

Ændring i hornhindens form: Det mest almindelige symptom på keratoconus er en udbulet hornhinde – den klare overflade foran øjeæblet. Selv om dette ikke er alt for tydeligt i de indledende faser, kan hornhinden se ud som om den næsten skubber sig selv frem fra øjenhulen, efterhånden som sygdommen bliver gradvist værre.

Tab af synskvalitet: Når hornhinden begynder at ændre sin form dramatisk, er den ude af stand til at udføre sin funktion, nemlig at bryde det lys, der kommer ind i øjet, på linsen. Som følge heraf er linsen ikke i stand til at fokusere den information, den modtager, korrekt på nethinden, og dette medfører et betydeligt tab af synskvalitet. Lysfølsomhed, slør og at se alting i form af tågede spøgelsesagtige billeder er almindelige tidlige symptomer, som normalt opstår i patientens ungdom.

Behandling af keratoconus

Der findes en lang række forskellige muligheder for behandling af keratoconus. Det anbefales først at gennemgå en grundig undersøgelse hos din pågældende øjenlæge, da dette kan hjælpe med at fastslå, hvilken behandling der er bedst for dine ramte øjne.

Briller: Briller kan hjælpe med at korrigere nærsynethed og astigmatisme, der forekommer ved keratoconus. Dette er dog kun i de tidlige stadier af øjensygdommen.

Kontaktlinser: Kontaktlinser ordineres ofte af lægen for at hjælpe med at korrigere den uregelmæssigt formede hornhinde og tvinge den til at forblive kuppelformet. Igen er dette kun i de tidlige stadier af sygdommen. Omkring 5-10 % af keratoconus-patienterne når et stadium, hvor kontaktlinser ikke længere er effektive, og hvor en hornhindetransplantation anbefales.

Hornhindetransplantation: Hvis det fortsætter ud over et vist punkt, kan patienter med keratoconus få brug for en invasiv hornhindetransplantation. Minimalt invasive behandlinger kan dog kurere keratoconus effektivt, hvis det diagnosticeres tidligt. Herved kan man helt undgå behovet for en komplet hornhindetransplantation.

Corneal collagen crosslinking-behandling: Dette er en af de medicinske behandlinger for alvorlige tilfælde af keratoconus. Målet med corneal collagen crosslinking er at give den misdannede hornhinde en mere stabil struktur ved at styrke de svage kollagenfibre i den. På denne måde hjælper det med at stoppe sygdommens fremtidige udvikling.

Bemærk: Det er vigtigt at bemærke, at selv om kontaktlinser helt sikkert giver et godt syn i perioden med øjensygdommen, som ellers ville have været svært at opnå, vil de ikke bremse dannelsen af den koniske hornhinde og heller ikke bremse progressionen af keratoconus. Når linserne bæres, udjævner de kun midlertidigt hornhindens uregelmæssigt formede epithel (eller hud) og skaber dermed en illusion om at stoppe udviklingen af keratoconus. Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, skal kontaktlinserne løbende opdateres for at følge med de forværrede forhold i øjet, mens en operation kan anbefales for at forhindre, at sygdommen forårsager yderligere forringelse af synet.