Interessante kropsreaktioner, der er forsvarsmekanismer

Menneskekroppen er designet til at overleve mod alle odds. Kroppen har forskellige forsvarsmekanismer, der fungerer med det primære mål at beskytte sig mod potentiel fare. Vi er omgivet af belastende stoffer i form af sygdomsfremkaldende mikrober, giftige stoffer og stressende livsbegivenheder, som altid kan udgøre en risiko for vores velbefindende. I løbet af evolutionen har menneskekroppen mestret visse måder at forsvare sig på som en naturlig overlevelsesevne.

Her er de mest interessante kropsreaktioner, som ikke er underlige, men i stedet en integreret del af kroppens forsvarsmekanismer.

Feber

En markant stigning i kropstemperaturen får os ofte til at skynde os efter medicin. Antipyretika er den medicin, der bruges til at sænke kropsvarmen og er bare almindelige ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDS). Mange personer har lidt helbredsmæssige konsekvenser af gentagen indtagelse af febernedsættende medicin. Selvom de første dage med feber kan være meget ubehagelige med høj temperatur og smerter i kroppen, er det faktisk kroppens måde at bekæmpe smitsomme mikrober på.

En temperaturstigning vil reducere patogenernes styrke og forhindre dem i at formere sig og sprede infektionen. Undersøgelser har endda vist, at høj kropstemperatur hjælper med til hurtigt at omdanne immunceller som lymfocytter til deres funktionelle form, så de hurtigere kan bekæmpe patogenerne.

Skorpedannelse

Skorpedannelser på sår er ofte grimme og kløende, men vi frarådes at pille i dem. Forskere har bevist, at jo større vævsskaden er, jo større er chancen for, at der dannes skorper. Skorper har tre vigtige funktioner: de forhindrer blødning, de beskytter såret, og de giver såret en fornyet strukturel stabilitet.

Når du fjerner en sårskorpe, fjerner du også noget af det nyligt regenererede væv, som din krop netop har repareret, og derved forstyrrer du din krops helingsproces for at beskytte dig selv.

At nyse

At modstå trangen til at nyse er den værste måde at hæmme din krops forsvarsmekanisme på. En nyserefleks opstår, når åndedrætssystemet har mødt allergener som støv, pollen eller sygdomsfremkaldende mikrober. Hvis man kvæler et nys, kan det skubbe inficeret slim tilbage i det eustakiske rør og mellemøret, hvilket kan føre til mellemøreinfektioner.

Da nys kan overføre smitsomme mikrober fra din krop til flere meter væk, er det bedst at dække mund og næse, når du nyser.

Hikke

Udtrykket “hikke” er afledt af den lyd, der opstår, når man hikker. Det er en naturlig refleks hos alle diende pattedyr, især for at hjælpe med at frigive luft, der er blevet fanget i maven, mens de dier eller spiser for hurtigt. Ligesom når man bøvser, flytter det den slugte luft ud af maven, så gasser, der er fanget i maven, ikke forårsager smerter hos både unge og gamle. Det er grunden til, at det også betragtes som en selvforsvarsmekanisme.

Sveskeagtige fingre

Når vores fingre og tæer bliver våde, opfører de sig ret underligt ved at rynke sammen. Undersøgelser har vist, at dette fænomen ikke kun sker på grund af osmose, men også har en funktionel betydning. Den alment accepterede teori om “sveskefingre” er, at det var en adfærd, der udviklede sig siden vores forfædres tid for at få et bedre greb på våde overflader.

Normalt er huden over fingerpuder og tæer glat, men når de er våde, rynker de sig sammen, så de får et bedre greb, så man kan gå uden at falde eller gribe uden at glide.

Blinkende øjne

En vigtig og ufrivillig aktivitet er at blinke med øjnene. Hyppig og blid blinken sikrer øjnenes sundhed og et optimalt syn. Tårer bliver ved med at skylle øjenæblerne med nærende proteiner, fugt og olier. Dette hjælper med at smøre mellem øjeæblet og øjenlågene. Manglen på dette vil føre til irritation og tørre øjne.

Mangel på blink er ret udbredt blandt personer, der er klistret til skærmene på deres computere og telefoner. Folk bør bevidst gøre en indsats for at blinke hver 1. time for at få sunde øjne.

Gåsehud

Når vi lytter til vores yndlingsmusik eller oplever en kold luftstrøm, får vi kuldegysninger ned ad ryggen og selvfølgelig gåsehud på huden. Det er en adfærd, vi har bemærket siden vores forfædre, og som hjælper med at reducere varmetabet fra hudens porer i koldt vejr.

Sammentrækningen af arrector pili musklerne, der ligger omkring hårsækkene i hudens dermis, fører til gåsehud.

Gaben

Et gab er ikke altid et tegn på kedsomhed, det skyldes også en kropslig reaktion for at beskytte sig mod klimatiske forandringer. Blodkarrene omkring hjernen transporterer varmere blod end det, der findes i ekstremiteterne og lungerne. Når du gaber, fører strækningen af kæbe- og ansigtsmusklerne til en strøm af blod til ansigt, hoved og hals. Når man indånder kølig luft, strømmer cerebrospinalvæsken nedad, og blodgennemstrømningen i de store vener øges. Begge processer hjælper med at fjerne blod i det cerebrovaskulære system og fører køligere blod fra lunger og ekstremiteter til det.

Inflammatoriske processer

Rødme, smerte og hævelse er de vigtigste inflammatoriske processer, der indikerer, at kroppens immunsystem er i brand. Når vi kommer til skade ved traumer eller insektbid, bliver området omkring såret rødt og hævet. Det er en forsvarsmekanisme fra kroppen for at tiltrække vores opmærksomhed. På celleniveau strømmer en masse immunceller og inflammationsmediatorer som prostaglandiner og cytokiner til området for at hjælpe med celleregenerering og -reparation.

Selektivt hukommelsestab

Glemsomhed kan have flere ulemper, når det gælder vores daglige liv, men selektivt hukommelsestab spiller en afgørende rolle for vores generelle velbefindende. Selektivt hukommelsestab er en naturlig forsvarsmekanisme, der hjælper os med at glemme de psykologiske traumer, vi har været udsat for på grund af misbrug, vold, dødsfald eller andre belastende begivenheder. Det hjælper med at beskytte mod psykologiske skader efter et følelsesmæssigt eller psykologisk traume.

Det er et karakteristisk træk hos mange modstandsdygtige individer. At miste evnen til at huske en traumatisk begivenhed helt eller delvist spiller faktisk en vigtig rolle i at hjælpe os med at hele følelsesmæssigt og komme videre i livet.

Næste gang du oplever en af disse kropsreaktioner, skal du vide, at din krops forsvarsmekanisme er aktiv og gør det for din skyld.