Hvordan panikanfald manifesterer sig og deres symptomer

Sommerfugle i maven før en jobsamtale, bankende hjerte og klamme hænder før en eksamen eller en vigtig præsentation – vi ved alle, hvordan frygt og angst føles. Og det er helt normalt at have det sådan. Disse fysiologiske ændringer er en del af vores krops kamp- eller flugtreaktion og hjælper os med at reagere på en fare, trussel eller udfordrende situation. Men et panikanfald er noget helt andet.

Under et panikanfald bliver du oversvømmet af en overvældende bølge af frygt, som er invaliderende og lammende i sin intensitet. Et andet kendetegn ved et panikanfald er, at det kan komme uventet, ud af det blå. Og der kan ikke være nogen åbenlys grund til et anfald – det kan endda forekomme, mens du sover. Nogle mennesker udvikler en tilstand kaldet panikforstyrrelse, hvor de ofte oplever panikanfald. Her er nogle tegn, som kan indikere, at du er ved at få et panikanfald.

Hvordan føles et panikanfald?

Panikanfald kommer som regel pludseligt, uden varsel, og den frygt, du oplever, er ude af proportioner med den situation, du befinder dig i. Symptomerne på et anfald topper generelt inden for 10 minutter, og et anfald slutter for det meste inden for 20-30 minutter. Men nogle gange kan du få gentagne anfald, og det kan vare et stykke tid.

Her er nogle tegn, der peger på et panikanfald:

• Du kan føle dig lammet af skræk.
• Du kan få kulde- eller hedeture eller begynde at svede.
• Du kan blive stakåndet eller hyperventilere.
• Du kan føle, at dit hjerte hamrer af sted.
• Du kan opleve smerter eller ubehag i brystet.
• Du kan føle dig løsrevet fra dine omgivelser eller uvirkelig.
• Du kan få kvalme eller ondt i maven.
• Du kan opleve, at du ryster eller skælver.
• Du kan føle, at du er ved at blive kvalt.
• Du kan føle dig ør, svimmel eller besvime.
• Du kan få en prikkende fornemmelse i fingre eller tæer eller føle, at de er ved at blive følelsesløse.
• Du kan føle, at du er ved at dø, blive skør eller miste kontrollen.

Hvordan ved du, om du har panikangst?

Vidste du, at ca. 1 ud af 75 mennesker lider af panikangst? Hvis du ofte oplever uventede panikanfald, der ikke er forbundet med en bestemt situation, og konstant bekymrer dig om at få et panikanfald, kan du være diagnosticeret med panikangst. Det er meget forskelligt fra en fobi, hvor man får et panikanfald, når man står over for en bestemt ting eller situation, som udløser frygt. Mennesker med panikangst ændrer også deres adfærd på grund af panikanfald – for eksempel undgår de måske steder, hvor de tidligere har oplevet anfald.

Panikangst og agorafobiske symptomer

Agorafobi, en tilstand, hvor man er bange for at opholde sig et sted, hvor det er svært at flygte eller få hjælp, hvis det går galt, er forbundet med panikangst. Eksperter mener, at frygten for at få et panikanfald på et sted, hvor det ikke er muligt at flygte eller få hjælp, kan føre til, at man begynder at undgå overfyldte steder som sportsarenaer eller indkøbscentre. I alvorlige tilfælde føler man sig måske kun sikker derhjemme.

Medicinske tilstande med symptomer, der ligner et panikanfald

Visse medicinske tilstande som hjertesygdomme, vejrtrækningsforstyrrelser og skjoldbruskkirtelproblemer kan forårsage mange af de symptomer, man ser ved panikanfald. For eksempel er åndedrætsbesvær, hjertebanken og smerter i brystet almindelige tegn på et hjerteanfald. Faktisk kan det ofte se ud, som om man har et hjerteanfald, når et panikanfald rammer.

Hvis du har oplevet ovenstående symptomer, bør du for en sikkerheds skyld kontakte din læge og udelukke muligheden for andre medicinske tilstande. Disse omfatter bl.a:

• Mitralklap-prolaps, en tilstand, hvor en klap i hjertet ikke fungerer korrekt.
• Lidelser som posturalt ortostatisk takykardisk syndrom og paroxysmal atrial takykardi, hvor der er abnormiteter i din hjerterytme.
• En overaktiv skjoldbruskkirtel (hyperthyreoidisme).
• Lavt blodsukker (hypoglykæmi).
• Anæmi.
• Diabetes.
• En tumor i binyrerne.
• Tilbagetrækning fra medicin.

Hvornår skal man søge hjælp?

Gå til din praktiserende læge, hvis du har oplevet symptomer på panikangst.

De vil bede dig om at beskrive dine symptomer, hvor ofte du får dem, og hvor længe du har haft dem.

De kan også foretage en fysisk undersøgelse for at udelukke andre tilstande, der kan være årsag til dine symptomer.

Det kan nogle gange være svært at tale om sine følelser og sit privatliv, men prøv ikke at føle dig ængstelig eller forlegen.

Du kan blive diagnosticeret med panikangst, hvis du har regelmæssige og uventede panikanfald efterfulgt af mindst en måned med kontinuerlig bekymring eller bekymring for at få flere anfald.