Hvad er virkningerne af depression på hjernen

Depression er en psykisk lidelse, der rammer millioner af mennesker verden over. Udover at skubbe en person ind i en dyster og nedtrykt sindstilstand, forårsager den også permanent skade på hjernen. Den ændrer hjernens fysiske form, hvilket medfører store ændringer i adfærd og kognition. Depression påvirker primært tre områder i hjernen, som kontrollerer hukommelse og koncentration. Næsten 20 procent af depressionspatienterne kommer sig aldrig helt. Hjerneskade opstår på grund af vedvarende depression snarere end at være en disponerende faktor for den. Depression påvirker hippocampus, amygdala og den præfrontale cortex i hjernen. Her er virkningerne af depression på hjernen.

Hippocampus

Hippocampus er et vitalt organ, der ligger midt i hjernen og hurtigt skaber nye forbindelser mellem cellerne. Den lagrer minder og regulerer produktionen af et hormon, der hedder kortisol. Kroppen frigiver kortisol i perioder med depression, fysisk og psykisk stress. Stressende begivenheder eller kemisk ubalance i kroppen kan forårsage for store mængder kortisol, hvilket yderligere komplicerer tilstanden. For højt kortisolniveau i kroppen er forbundet med fedme, som giver anledning til mange sygdomme. I en sund hjerne produceres der neuroner (hjerneceller) i hippocampus gennem hele voksenlivet. Men blandt mennesker med svær depression reducerer langvarig eksponering for forhøjede kortisolniveauer produktionen af nye neuroner og får neuronerne i hippocampus til at skrumpe.

Ved hjælp af data fra magnetisk resonanstomografi af hjernen hos næsten 9000 mennesker fra hele verden observerede et internationalt forskerhold, at mennesker, der led af tilbagevendende depressioner, også havde en mindre hippocampus.

Forholdet mellem svær depression og hippocampus er giftigt. Varigheden af tidligere depressioner forringer hukommelsesevnen, hvilket peger på en giftig forbindelse mellem depression og kognition. Det kræver, at man hurtigst muligt tager fat på problemet med depression af hensyn til folkesundheden.

Amygdala

Amygdala er ansvarlig for følelsesmæssige reaktioner som glæde og frygt. Hos mennesker med svær depression bliver amygdala forstørret og mere aktiv på grund af kontinuerlig udsættelse for høje niveauer af kortisol. En forstørret og hyperaktiv amygdala kombineret med unormal aktivitet i andre dele af hjernen resulterer i forstyrrelser i søvn- og aktivitetsmønstre. Det får også kroppen til at frigive uregelmæssige mængder af hormoner og andre kemikalier i kroppen, hvilket resulterer i yderligere komplikationer.

Præfrontal cortex

Den præfrontale cortex er placeret helt forrest i pandelappen. Den er ansvarlig for en række komplekse adfærdsmønstre, regulering af følelser, beslutningstagning, planlægning, dannelse af hukommelse og bidrager i høj grad til personlighedsudviklingen. Overdreven produktion af kortisol får den præfrontale cortex til at skrumpe.

Pandelapperne er meget større end hippocampus. Undersøgelsen, der observerede skrumpningen i begge områder, konkluderede, at pandelapperne gennemgår de samme forandringer som hippocampus. Pandelapperne er også direkte involveret i at styre følelsesmæssige reaktioner og fokusere opmærksomheden. At frontallapperne skrumper, er lige så kritisk som at hippocampus skrumper.

Kan kortisol være synderen?

Forskere anerkender, at høje kortisolniveauer spiller en afgørende rolle i at ændre hjernens fysiske struktur og kemiske aktiviteter og dermed udløse svær depression. Under normale omstændigheder topper kortisolniveauet i løbet af dagen og falder om natten. Hos mennesker med svær depression er kortisolniveauet altid forhøjet, selv om natten.

Kan meditation hjælpe?

Meditation er en effektiv metode til at overvinde depression og hjælpe hjernen med at komme sig efter de skader, som depressionen har forårsaget. Forskning har vist, at meditation faktisk kan øge hjernens tæthed.