Hvad der forårsager panikanfald, og hvordan man behandler dem

Et panikanfald kan efterlade dig overvældet af angst eller frygt. Et anfald kan komme pludseligt, og du kan opleve, at du ryster og sveder af skræk. Du kan også få brystsmerter og have svært ved at trække vejret. Det anslås, at millioner af voksne lider af panikangst, hvor de oplever panikanfald regelmæssigt, som regel uden nogen åbenlys grund. Denne tilstand udvikler sig typisk i den tidlige voksenalder, og kvinder har større risiko for at få den end mænd.

Børn og teenagere kan også opleve panikanfald. Panikanfald hos børn kan føre til gråd, skrig og hyperventilation. Denne tilstand er dog mere almindelig hos teenagere. Faktisk anslår man, at 2,3 % af de 13- til 18-årige har oplevet panikangst.

Lad os tage et kig på de faktorer, der kan føre til panikangst, og hvordan du kan håndtere denne tilstand.

Hvad forårsager panikanfald?

Nogle mennesker får panikanfald, når de står over for et objekt eller en situation, som de frygter urealistisk meget (en fobi). Folk kan udvikle fobier over en lang række ting som edderkopper eller at gå til tandlægen. Andre mennesker får jævnligt panikanfald uden nogen åbenlys grund. Dette er specifikt kendt som panikangst. Vi kender endnu ikke de præcise årsager til panikangst, men en kombination af psykologiske og fysiske faktorer har været indblandet.

Traumatiske livsbegivenheder

Traumatiske begivenheder som tabet af et familiemedlem kan nogle gange udløse angst eller panik. Disse følelser kan opleves umiddelbart efter begivenheden eller dukke uventet op flere år senere.

Ubalance i neurotransmittere

Neurotransmittere er kemiske budbringere, som overfører information gennem kroppen og hjernen. Ifølge eksperter kan en ubalance i disse kemikalier øge din risiko for at udvikle panikangst.

Genetik

Du kan have en øget risiko for at udvikle panikangst, hvis et nært familiemedlem har det. Derfor kan dit genetiske materiale have en rolle i forekomsten af denne tilstand.

Følsomhed over for kuldioxid

Det er blevet observeret, at indånding af højere niveauer af kuldioxid kan udløse panikanfald. Ifølge nogle eksperter er panikangst forbundet med en større følsomhed over for kuldioxid.

At engagere sig i katastrofetænkning

Ifølge en teori kan katastrofetænkning, dvs. at man forestiller sig det værst tænkelige udfald, spille en rolle i et panikanfald. Man mener, at hvis man fortolker mindre fysiske fornemmelser katastrofalt, kan det udløse en reaktion fra nervesystemet og føre til et panikanfald.

Kan man få et panikanfald i søvne?

Panikanfald kan også opstå, mens du sover, så du vågner af det. Dette fænomen er kendt som et natligt panikanfald. Det sker, hvis din hjerne er ekstra opmærksom på grund af angst og opfatter små kropslige forandringer som tegn på fare. Panikanfald om natten kan være særligt skræmmende, og du kan føle dig forvirret og hjælpeløs, når det sker.

Ifølge forskning har folk, der oplever panikanfald i søvne, flere åndedrætssymptomer på panik som vejrtrækningsbesvær. Eksperter mener også, at tilstande som søvnrelateret gastroøsofageal reflukssygdom (som forårsager halsbrand, hvilket fører til en refleksiv stigning i vejrtrækningen, hvor du tager korte gisp), obstruktiv søvnapnø (hvor du har problemer med at trække vejret under søvn) og søvnrelaterede laryngospasmer (hvor dine stemmebånd blokerer dine luftveje, hvilket gør det vanskeligt for dig at trække vejret) er forbundet med natlige panikanfald.

Hvordan behandler man panikangst?

Din læge kan anbefale medicin, psykoterapi eller en kombination af begge til behandling af panikangst. Når det drejer sig om børn eller unge, kan din læge vælge psykoterapi, da visse former for medicin, der bruges til at behandle denne tilstand, måske ikke er egnet til dem.

Lad os tage et kig på nogle terapeutiske tilgange, som kan være nyttige, hvis du har denne tilstand.

Gå til kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) anses for at være den mest effektive behandling af panikanfald. Terapien fokuserer på de tankemønstre eller den adfærd, der udløser eller opretholder panikanfald, og sigter mod at ændre dem. Den hjælper dig med at se mere realistisk på din frygt.

En foretrukken teknik, der bruges under kognitiv adfærdsterapi for panikangst, er eksponeringsterapi. Under denne udsætter din terapeut dig for fysiske fornemmelser af panik i et sikkert rum. Gennem oplevelsen af at stå over for en frygtelig situation indser du, at situationen ikke er skadelig, og at du kan kontrollere dine følelser og klare det på en sund måde. Din terapeut kan f.eks. bede dig om at hyperventilere, holde vejret eller ryste hovedet fra side til side, hvilket udløser kropslige fornemmelser, der ligner dem, du oplever under et panikanfald. Og med hver eksponering mindskes din frygt for disse fornemmelser, og du får mere kontrol over din følelse af panik. Eksponeringsterapi er også nyttigt for folk med fobier.

Prøv øjenbevægelsesdesensibilisering og reprocesseringsterapi

Ifølge forskning kan EMDR-terapi (eye movement desensitization and reprocessing) reducere hyppigheden af panikanfald. Det mindsker også frygten for de fysiske fornemmelser, der normalt opstår under et anfald hos mennesker med panikangst.

I denne psykoterapeutiske tilgang beder terapeuten dig om at holde mindet om en angstudløsende stimulus i dit sind, mens du følger hans/hendes fingers bevægelse fra den ene side til den anden med dine øjne. Denne laterale øjenbevægelse har vist sig at resultere i ændrede følelser eller tanker. Andre former for vekslende bilateral stimulering som lydstimulering eller fysiske tryk kan også bruges.

Vi ved ikke præcis, hvordan det virker. Men eksperter har foreslået, at faktorer som afslapning, distraktion, synkronisering af de to hjernehalvdele og simulering af øjenbevægelser, der ses under REM-søvn (rapid eye movement sleep), kan spille en rolle.

Gå til kunstterapi

Kunstterapi kombinerer psykologiske teknikker med kreative processer som tegning, maleri og skulptur for at forbedre den mentale sundhed. Da billedsprog spiller en rolle ved angstlidelser, kan kunstterapi brugt sammen med kognitiv adfærdsterapi være en nyttig behandling. For eksempel viste en undersøgelse, at en patient, der havde panikangst med agorafobi (frygt for at blive fanget et sted uden flugt eller adgang til hjælp) og undgik at køre venner på en biltur på grund af frygten for at opleve et panikanfald, var i stand til at bedømme sandsynligheden for sin frygt, da hun skabte en tegning af bilturen. Tegneprocessen fungerede som imaginal desensibilisering, hvilket indebærer, at man visualiserer det, man er bange for, mens man er afslappet. Det gjorde hende også mere begejstret for de positive aspekter af bilturen.

Udøv yoga

Yoga er et ældgammelt holistisk system fra Indien, hvor man træner krop og sind. Det involverer teknikker som kontrolleret vejrtrækning (pranayama), fysiske stillinger (asana), dyb afslapning (yoganidra) og meditation (dhyana). Ifølge en undersøgelse viste personer med panikangst et signifikant fald i angstniveauer, panikrelaterede kropsfornemmelser og panikrelaterede overbevisninger, når de dyrkede yoga. Det er bemærkelsesværdigt, at disse fordele var endnu større, når yoga blev kombineret med kognitiv adfærdsterapi.

Deltag i en støttegruppe

Det kan være nyttigt at deltage i en støttegruppe, hvis du får panikanfald. At møde andre mennesker, der gennemgår det samme, forsikrer dig om, at du ikke er alene. Andre menneskers erfaringer kan også give nyttige oplysninger om, hvordan du håndterer din tilstand.

Øv dig i selvhjælpsteknikker

Her er nogle ting, du selv kan gøre for at håndtere panikanfald:

Lær om panikangst

At finde ud af mere om panik og angst kan i sig selv hjælpe dig med at håndtere det bedre. Du vil forstå, at du ikke er ved at blive skør, og at de skræmmende tanker og fornemmelser, du oplever under et anfald, kun er kortvarige og vil gå over. Mens hver persons krop reagerer forskelligt på stress og angst, er der nogle symptomer som rysten, kvalme, brystsmerter og en hurtig puls, som de fleste mennesker oplever. Sved og rysten er også sandsynligt.

Lær at kontrollere din vejrtrækning

Hyperventilering kan give fornemmelser som svimmelhed og også forværre panikfølelsen. At lære at trække vejret dybt og langsomt er en vigtig færdighed, som kan være til stor hjælp i sådanne situationer. Ved at anspore dit parasympatiske nervesystem og samtidig øge blod- og ilttilførslen til din hjerne kan dybe vejrtrækningsøvelser hjælpe dig med at falde til ro med det samme.

Konfronter din frygt

Når du får et panikanfald, skal du prøve at identificere den frygt, der ligger til grund for det, og udfordre den. Du kan gøre dette ved at forsikre dig selv om, at din frygt ikke er reel, og at den vil gå over om et stykke tid.

Visualiser og fokuser

Der kan komme mange negative tanker under et panikanfald. I stedet for at lade dem overtage dit sind, kan du visualisere en situation eller et sted, der får dig til at føle dig afslappet, og fokusere på det. Du kan også fokusere på noget ikke-truende som ting, der er placeret på en hylde, eller viserne på et ur, der bevæger sig, for at distrahere dig selv under et anfald.

Lad det gå over

Forsøg ikke at bekæmpe et panikanfald. Hvis du ikke er i stand til at modstå det, kan det kun øge din angst. I stedet skal du forsikre dig selv om, at anfaldet ikke er farligt, og at det vil slutte om lidt.

Brug afslapningsteknikker

Aktiviteter som dyb vejrtrækning, yoga og meditation kan gøre din krops afslapningsrespons (det modsatte af den stressrespons, du har, når du går i panik) stærkere. Det kan være en hjælp til at håndtere den konstante angst, du kan opleve for, hvornår det næste panikanfald kan komme. Du kan også finde aromaterapi eller massage nyttigt til at hjælpe dig med at slappe af.

Dyrk regelmæssig motion

Motion sænker niveauet af kortisol, et hormon, som vores krop udskiller i stressede situationer. Regelmæssig motion sænker således stressniveauet og stimulerer også frigivelsen af det kemiske stof serotonin, som forbedrer humøret. Voksne rådes til at dyrke mindst to en halv times aerob træning af moderat intensitet (f.eks. rask gang eller cykling) hver uge. Du kan også lave muskelstyrkende øvelser et par dage om ugen. Men tal med din læge, før du begynder på et træningsprogram, hvis du ikke har trænet i et stykke tid.

Spis en sund kost

Ustabile sukkerniveauer, alkohol, koffein og rygning kan bidrage til panikanfald hos mennesker, der er sårbare. Flere forskere har også fundet sammenhænge mellem mangel på visse vitaminer og mineraler som B12-vitamin, D-vitamin, calcium og magnesium og udbrud af angst. Så spis en sund og afbalanceret kost, og undgå stimulanser som cigaretter, alkohol og kaffe samt sukkerholdige drikkevarer og mad.