Hormoner: En vigtig faktor, der påvirker vægttab

Hvis du er på en mission for at tabe dig, har du sikkert prøvet alt fra at skære ned på kalorierne til at svede i timevis i fitnesscenteret. Men du ville højst sandsynligt have givet op, fordi intet synes at virke, og det føles som en umulig opgave at tabe dig.

Det skyldes, at du kun nærmer dig vægttab i form af kalorier. I stedet skal du tjekke dine hormoner. Mens kalorier skal holdes i skak, er det hormonerne, der i høj grad påvirker dit kalorieindtag og forbrug. Læs videre for at lære, hvordan forholdet mellem hormoner og kalorier kan hæmme dine vægttabsmål.

Kalorier er den eneste ting, der påvirker vægten: En myte

Hvis du ønsker at tabe dig, følger du sikkert mantraet. Energiforbruget skal være højere end energiindtaget. Dette fungerer dog måske ikke altid godt. Dette skyldes, at hormoner i den menneskelige krop har en rolle at spille i forhold til at påvirke kroppens metaboliske aktiviteter.

Energiindtag: Indtag af energi kan måles i visse værdier, der anvendes til menneskers fødeindtag. Det er blevet anslået, at en gennemsnitlig person indtager 4 kalorier fra 1 g protein eller kulhydrater og 9 kalorier fra 1 g fedt. Dette skøn varierer dog fra person til person, afhængigt af personens stofskiftekapacitet og tarmfunktion, som reguleres af hormoner.

Hormoner er ofte de virkelige syndere

Hormoner er den type kemikalier, der sender beskeder i hele kroppen for at koordinere komplekse processer som vækst, fertilitet og stofskifte. Hormoner har evnen til at påvirke immunsystemets funktion, det kan påvirke energiforbruget og endda ændre en persons adfærd. Hormoner kan direkte påvirke den måde, hvorpå kroppen håndterer energi. Hormoner påvirkes til gengæld af vores livsstil, såsom kost, stress, motion, mental sundhed osv.

Energiforbrug: Det har vist sig, at det vigtigste bidrag til kroppens energiforbrug leveres af basalstofskiftet, som er den energi, der bruges i hvile. Dette betragtes ofte som en konstant faktor, afhængigt af personens muskelmasse og alder. Men de fleste mennesker tager ikke højde for hormonernes rolle. Blandt de forskellige hormoner, der er i spil i kroppen, spiller skjoldbruskkirtlen en meget vigtig rolle for energiforbruget og grundstofskiftet.

Ubalance af skjoldbruskkirtelhormonerne

Skjoldbruskkirtlen fungerer forskelligt for hver person. Dette er hovedårsagen til, at basalstofskiftet ikke kan betragtes som en konstant faktor. Sekretionen af thyroxin (det primære skjoldbruskkirtelhormon) er stærkt afhængig af en persons stressniveau, spisevaner og træningstider.

En person med lav thyroxinproduktion i kroppen, en tilstand kendt som hypothyroidisme, møder en følelse, der får vedkommende til at spise mere end normalt og sænker stofskiftet, hvilket kan føre til vægtøgning. Så for at lade skjoldbruskkirtlen fungere godt, skal du have et anstændigt indtag af kalorier. Du må heller ikke reducere forbruget af kulhydrater i for stort omfang, da et drastisk fald i kulhydrater kan sende dit skjoldbruskkirtelhormon af sporet. En anden måde, hvorpå du kan øge basalstofskiftet i kroppen, er ved at skabe ekstra muskelmasse.

Anbefalet kalorieindtag: Ifølge kostrådene bør mellem 45 og 65 procent af de daglige kalorier for alle aldersgrupper komme fra kulhydrater. Den samlede mængde kalorier, du har brug for hver dag, afhænger af din alder, dit køn, din højde, din vægt og dit fysiske aktivitetsniveau. Voksne kvinder har typisk brug for mellem 1.600 og 2.400 kalorier om dagen, mens voksne mænd har brug for mellem 2.000 og 3.000 kalorier om dagen.

Lavt testosteron påvirker muskelvækst og vægt

Når du indtager energi, skal du have den tilstrækkelige muskelmasse til at forbrænde energien. Hormoner har vist sig at være involveret i den måde, hvorpå energi bliver lagret i kroppen. Testosteron og væksthormon sørger for, at energien lagres i din muskelmasse. Lavt testosteron i kroppen undertrykker muskelvæksten og dens vedligeholdelse, hvilket fører til vægtøgning. Denne hormonmangel er mere fremtrædende og almindelig hos mænd end hos kvinder. Faktisk resulterer fedme også i lav testosteronproduktion i kroppen, hvilket så bliver en ond cirkel.

Lavt østrogen fører til vægtøgning

Østrogen, også kendt som det kvindelige kønshormon, falder generelt under perimenopause og efter overgangsalderen. Lave østrogenniveauer kan føre til fedtoplagring og vægtøgning, da kroppen ikke forbrænder kalorier effektivt. Østrogenmangel forårsager også leptin-ulfølsomhed, som det er bevist i dyreforsøg, hvilket fører til indtagelse af flere kalorier og mindre forbrænding, hvilket resulterer i vægtøgning.

Hungerhormoner: Insulin, Leptin og Ghrelin

Forarbejdede fødevarer, der er tilgængelige i dag, med alt deres tilsatte sukker, smagsstoffer og konserveringsmidler kan let forstyrre hormoner, der påvirker vores sult og mæthed. Insulin, leptin og ghrelin er de sulthormoner, der naturligt påvirkes og påvirkes af menneskers spisevaner. Dette fører til indtagelse af flere og flere kalorier, hvilket fører til vægtøgning eller intet vægttab.

Insulin: Insulin produceres af bugspytkirtlen og er det fedtlagrende hormon. Forhøjede niveauer af insulin kan forstyrre stofskiftet og øge sult og trang, hvilket fører til vægtøgning.

Leptin: Leptin produceres af fedtvævet eller fedtcellerne i kroppen og er mæthedshormonet. Leptin-resistente personer lider af vægtøgning, da de ikke let føler sig mætte og ender med at indtage flere kalorier. Der er dog behov for mere forskning for at bevise leptins og ghrelins rolle i forbindelse med fedme.

Ghrelin: Ghrelin produceres af mave-tarmkanalen, og det er kendt for at regulere appetitten. Dette sulthormon bliver udskilt, når maven er tom. Selv om det er blevet konstateret, at niveauet af det appetitstimulerende hormon ghrelin er nedsat hos overvægtige mennesker, er ghrelins rolle i forbindelse med vægtøgning stadig ikke klarlagt.

Kortisol kan også påvirke din vægt

Stress fører til frigivelse af stresshormonet kortisol. Overskydende kortisol i kroppen er forbundet med overspisning, trang og mindre mæthed. Forskning har vist, at stressinduceret spisning fører til vægtøgning hos mennesker, især hos kvinder.

Almindelige symptomer på hormonel ubalance

Det er almindeligt, at hormonerne fra tid til anden kommer ud af balance. Hos kvinder opstår ubalancen i årene op til menarche og overgangsalderen. For at vide, om du står over for et problem med dine hormoner, skal du kigge efter disse almindelige symptomer:

Hos kvinder

Træthed
Søvnløshed
Vægtforøgelse eller vægttab
Lav libido
Fordøjelsesproblemer
Ændringer i appetitten
Depression og angst
Hårtab og udtynding af hår
Uregelmæssig menstruation
Ufrugtbarhed
Diabetes
Hjertesygdomme
Osteoporose

Hos mænd

Vægtforøgelse
Træthed
Søvnløshed
Angst
hjerne tåge
Depression
Nedsat seksuel præstation
Manglende evne til at opretholde muskelmasse
Diabetes
Hjertesygdom
Osteoporose

Hvordan håndterer man hormonelle vægtproblemer?

Følg disse fem livsstilsstrategier for at afbalancere dine hormoner effektivt:

Lav en kostplan, der er hormonbalancerende. Spis fødevarer med lavt sukkerindhold, fiberrige fødevarer og sunde fedtstoffer. Undgå indtagelse af stærkt forarbejdede fødevarer og fødevarer med højt sukkerindhold i din kost. På denne måde vil du spise sundt, indtage færre kalorier end normalt og holde din tarm sund.

Eliminer giftstoffer fra kroppen på daglig basis. Du kan drikke grøn te for at slippe af med giftstoffer, øge stofskiftet og regulere insulinniveauet. Dette sikrer, at du holder en sund vægt og forebygger risikoen for diabetes.

Motionér hver dag for at regulere insulin-, kortisol- og skjoldbruskkirtelniveauerne og forebygge vægtøgning, diabetes og hjertesygdomme. Regelmæssig motion holder også testosteron og østrogen under kontrol. Lavt østrogen fører til mavefedt hos kvinder efter overgangsalderen, og derfor bliver motion endnu vigtigere, når man bliver ældre. Ud over en sund kost er motion nøglen til et godt helbred, da det også øger stofskiftet.

Begræns eller undgå forbruget af alkohol. Alkohol fremkalder stress i kroppen, hvilket frigør kortisol i blodet. Forhøjede kortisolniveauer i blodet kan føre til mavefedt og vægtøgning.

Udøv yoga og meditation, og få rigeligt med søvn. Yoga og meditation er holistiske terapier for et godt helbred. Det har vist sig, at det i høj grad reducerer stress at praktisere yoga og meditere dagligt. Et fald i stress fører til et fald i udskillelsen af kortisol, hvilket hjælper med at opretholde en sund vægt. Regelmæssig yoga kombineret med en sund kost og optimal søvn hjælper med at afbalancere dine hormoner.

Husk, at man skal opnå en optimal fysisk sammensætning i sin krop i forhold til sine hormoner. Kalorier spiller utvivlsomt en vigtig rolle, men vægtøgning og vægttab afhænger også af, hvordan din krop reagerer på indtagelse, lagring og brug af kalorier. Og denne funktion reguleres primært af hormoner, som er afgørende for at opretholde et godt helbred.

Hvis du tror, at du har en form for hormonel ubalance, anbefales det, at du først konsulterer din læge for at få den rette behandling.