Gangliecyster: Symptomer, diagnose og behandling af cyster

At vågne op en dag og finde en væskefyldt masse på størrelse med en lille kugle i bunden af dit håndled er sikkert skræmmende. Og før du ved af det, tager dit sind store spring til nogle af de værst tænkelige sundhedsrelaterede scenarier. Kan det være en svulst? Hvad nu hvis den er kræftsyg? Kan den sprede sig til andre dele af kroppen? Er det smitsomt?

Nå, den gode nyhed er, at det ikke er en svulst, og at det heller ikke er kræftfremkaldende. Og det er bestemt ikke smitsomt.

Det er en gangliecyst, og du bør vide, at det er en almindelig plage, som kan ramme stort set alle. Her er alt, hvad du behøver at vide om den.

Hvad er en gangliecyst?

En gangliecyst, også kendt som en bibelcyst, er præcis det, du ser (hvis du har en). Det er en blød, rund vævsklump, der normalt optræder langs led, ledbånd eller sener, mere typisk på håndleddet eller hånden. Den kan dog også dukke op på dine fingre, skuldre, ankler eller fødder.

Denne vævsklump er fyldt med tyk synovial gelélignende væske. Nogle gangliecyster kan være så små, at de forbliver skjult under huden. Nogle kan derimod vokse til alarmerende størrelser og stikker ud gennem hudlagene, indtil de bliver synlige for øjet.

Hvad er årsagen til en gangliecyst?

Lægerne er ikke helt sikre på, hvad der forårsager, at disse cyster opstår på vores krop. Mange af dem mener dog, at det kan være aldring eller en skade på et led, der får dets væv til at bryde ned og danne små cyster. Til sidst klumper disse cyster sig sammen og giver anledning til en større, mere synlig masse.

En anden teori går ud på, at en skade eller ældning af et led ofte kan forårsage yderligere slitage af ledområdet, hvilket får den omkringliggende synovialvæske til at løbe ud og samle sig under huden for at danne en knude.

Lægerne mener også, at en fejl i en ledkapsel eller den beskyttende kappe, der dækker en sene, kan få ledbåndvævet til at bule ud. Denne skade kan få cellerne til at producere mucin og væske, som samler sig under huden og giver anledning til en knoldlignende vævsmasse.

Da der er så mange teorier om årsagerne til en gangliecyst, er det bedst, at du konsulterer din læge for at finde ud af, hvad den nøjagtige årsag til disse knuder er.

Kan gangliecyster forårsage smerter?

Der er ikke altid garanti for smerte, når det drejer sig om gangliecyster. Nogle af dem kan være helt smertefri. Nogle tilfælde af gangliecyster kan dog også forårsage en vis grad af smerte og ubehag, som kan blive værre, hver gang du bevæger det pågældende led.

Som tidligere nævnt er der dog ikke tale om svulster, og de er ikke kræftfremkaldende af natur. De er heller ikke permanente. Nogle gange går de væk af sig selv, og selv hvis de ikke gør det, kan de altid helbredes med behandling.

Hvad er risikofaktorerne?

Visse faktorer kan øge din risiko for gangliecyster som f.eks:

Dit køn og din alder: Alle kan få gangliecyster, men det er normalt kvinder mellem 20 og 40 år, der rapporterer mest om denne tilstand.

Slidgigt: Personer, der har en historie med gigt i de fingerled, der er tættest på deres fingernegle, kan lide af slid i disse led. Dette giver dem automatisk en højere risiko for at udvikle gangliecyster omkring disse specifikke led.

Led- eller seneskade: Skader på led eller sener i fortiden kan øge ens chancer for at få gangliecyster. Personer som f.eks. atleter har således en høj risiko for at udvikle denne tilstand.

Symptomer på gangliecyster

De mest almindelige symptomer på gangliecyster omfatter:

En synlig klump, der er blød at røre ved og kan enten være lille eller stor i størrelse.

Hvis cysten er i nærheden af en nerve, kan den forårsage et vist ubehag eller smerte, især hvis du bevæger det berørte led.

Diagnose af gangliecyster

Diagnosen af gangliecyster involverer en række medicinske procedurer. Disse omfatter:

Analyse af patientens sygehistorie: Når du konsulterer din læge i første omgang, vil han spørge dig om relevante detaljer om din sygehistorie og spørge om de symptomer, du har oplevet.

Fysisk undersøgelse: Dette trin indebærer, at lægen lægger et vist tryk på din cyste for at undersøge, om du føler ømhed eller smerte. Han vil måske endda lyse med en penne på det berørte område for at se, om lyset skinner igennem.

Røntgen: Det skal bemærkes, at røntgenundersøgelser ikke kan afsløre gangliecyster. Det er kun, når lægen har mistanke om et brud eller en underliggende knoglesygdom, at han kan bestille en røntgenundersøgelse for at udelukke muligheder for gigt eller knogletumorer. Dette vil gøre diagnoseproceduren enklere og hjælpe din læge med at finde ud af den bedste behandlingsmulighed for dig.

Skanning med magnetisk resonansbilleddannelse: Dette trin er nyttigt i tilfælde, hvor cysterne ikke er synlige gennem huden, for magnetisk resonansbilleder kan tydeligt afsløre skjulte bløddele. Desuden kan disse billeddannende undersøgelser også hjælpe lægen med at undersøge disse knuder og kontrollere muligheden for tumorer. Den eneste ulempe ved disse undersøgelser er dog, at de kan være meget dyre.

Væskeprøve: I nogle tilfælde kan lægen også udtage en prøve af væsken fra cysten og sende den til laboratoriet til test.

Behandling af gangliecyster

Afhængigt af hvor alvorlige cysterne er, kan din læge foreslå enten ikke-kirurgiske eller kirurgiske behandlingsmetoder.

Ikke-kirurgisk behandling af gangliecyster

De fleste gangliecyster er harmløse og kan ofte få dem til at forsvinde uden behandling, især hvis cysterne ikke forårsager patienten smerter eller ubehag.

Immobilisering

Meget ofte kan immobilisering af de berørte led hjælpe med at formindske cysteens størrelse og i sidste ende få den til at forsvinde. Derfor kan din læge rådgive dig til at:

Undgå gentagne bevægelser af de berørte led.

Bær en bøjle omkring det angrebne led for at forhindre bevægelse.

Undlade at bære sko, der berører cysterne (hvis cysterne sidder på foden eller anklen).

Ledøvelser

Når smerten er væsentligt aftaget efter immobilisering, kan lægen anbefale visse øvelser for dine berørte led for at genoprette deres styrke og øge deres bevægelsesomfang.

Aktiv frigørelsesteknik

Active Release Technique ordineres normalt til tilfælde, hvor gangliecyster, der er forårsaget af en tidligere skadet muskel eller en sene. Det indebærer, at en certificeret Active Release Technique-behandler anvender manuelt tryk på muskler, sener og andre bløde væv, samtidig med at målvævene bringes gennem deres naturlige bevægelsesområder. Denne proces fremmer blodcirkulationen til disse områder og forbedrer derfor ikke blot bevægelighedsevnen i de involverede muskler eller sener, men også sundheden i de omkringliggende bløde væv.

Aspirationsprocedure

Hvis din gangliecyst er smertefuld eller begrænser din bevægelighed, kan din læge beslutte at aspirere den. Denne procedure indebærer, at man bedøver området omkring cysten, hvorefter man punkterer “klumpen” med en steril nål for at trække den indre væske ud.

Aspirationsproceduren anbefales normalt til gangliecyster, der opstår langs toppen af håndleddet.

Det er vigtigt at bemærke, at denne procedure kun fjerner væsken inde i en cyste for at få knuden i huden til at trække sig tilbage. Men da den ikke fjerner den grundlæggende årsag til cysten, som er knyttet til det skadede led eller den skadede sene, er det meget sandsynligt, at en cyste kan dukke op igen i det samme område.

Kirurgisk fjernelse af gangliecyster

Når alle andre muligheder ikke virker, kan din læge anbefale en kirurgisk fjernelse af gangliecysten, som indebærer en procedure kaldet excision. Ved denne procedure fjernes ikke kun cysten, men også dens “rod”, dvs. den berørte del af ledkapslen eller den sene, som cysten udspringer af.

Også i dette tilfælde kan cysten dog vende tilbage, selv efter den kirurgiske fjernelse af både cysten og dens “rod”.

Mulige komplikationer

Det er vigtigt at bemærke, at den kirurgiske fjernelse af gangliecyster kan være forbundet med nogle få komplikationer som f.eks. en følelse af stivhed på stedet og dannelse af ar. Du kan også observere nogle blå mærker i operationsområdet, men dette vil snart forsvinde.

Som tidligere nævnt er der også mulighed for, at cysten kan dukke op igen efter operationen.

Pleje efter operationen

Selv om det ikke er meget sandsynligt, at du vil opleve alvorlige smerter efter operationen, kan du stadig føle et vist ubehag, hvilket er helt normalt efter ethvert kirurgisk indgreb. Din læge vil ordinere visse smertestillende midler og medicinske lotioner for at fjerne enhver ømhed eller ømhed, som du kan føle i og omkring området med arvæv.

Desuden vil din læge råde dig til altid at holde området rent og infektionsfrit ved at holde såret bandageret, indtil dine sting heler helt. Han vil også bede dig om at komme igen ca. 10-12 dage efter operationen for at kontrollere, om såret heler ordentligt.

Når såret er helet, vil din læge ordinere forskellige ledøvelser for at styrke dine forbundne led. Disse skal trænes hver dag for at genoprette fleksibiliteten og det samlede bevægelsesområde i dine led.

Er der nogen hjemmebehandlinger mod gangliecyster?

Nej, det er der ikke.

Du kan støde på visse kilder, der foreslår at anvende aktuelle plastre, omslag, varme- eller isposer. Nogle vil måske endda bede dig om at prøve “bibelterapi”, som indebærer fysisk “smadring” eller “knusning” af cysten ved at anvende en kraftig kraft direkte på knuden. Du må ikke prøve nogen af disse metoder, for de kan ikke blot forhindre, at cysten opstår igen, men kan faktisk forårsage yderligere skade eller skade på dit allerede angrebne led eller dine sener.