Er det lige så skadeligt at bekymre sig om søvn som søvnløshed?

Vi har alle sammen på et tidspunkt haft vores andel af søvnløse nætter. Stress er en af de vigtigste årsager til en dårlig søvnkvalitet. Bekymring over den afsluttende eksamen, en deadline for et projekt på arbejdet eller endda problemer med en partner er eksempler på, hvordan stress opbygges i vores dagligdag. Angst, medicinske tilstande som kroniske smerter, visse mediciner og uregelmæssige søvnvaner forårsager alle stress, der fører til søvnløshed. Over tid fører disse faktorer til en tilstand, der kaldes søvnløshed.

Hvad er søvnløshed?

Søvnløshed er en tilstand af kronisk søvnløshed, hvor folk har svært ved at falde i søvn eller holde sig i søvn. Når visse situationer, som f.eks. en dårlig dag på arbejdet eller et skænderi med din bedste veninde, forårsager stress, mister du søvnen i en dag eller to. Dette er akut søvnløshed og løser sig normalt uden behandling.

Når du har forstyrret søvn, der forekommer mindst tre nætter om ugen og varer mindst tre måneder, kan det være tegn på kronisk søvnløshed. Denne kroniske tilstand har negative virkninger på helbredet som træthed, hormonel ubalance, nedsat produktivitet og irritabelt humør. Den stress, som en person oplever ved denne type søvnløshed, er mere alvorlig og kan kræve en form for behandling for at komme tilbage til et normalt søvnmønster.

Nyere undersøgelser har imidlertid rapporteret, at det blot at “bekymre” sig om søvnløshed kan gøre lige så meget skade som søvnløshed. Lad os se nærmere på dette.

Søvnløshed Identitet: En nyere opdagelse om søvnløshed

En professor i psykologi ved University of Alabama har introduceret en ny gennemgang, der fastslår, at stress, der forårsager langsigtede søvnforstyrrelser, ikke er den eneste årsag til søvnløshed. Han gennemgik omkring 12 søvnundersøgelser, der er blevet offentliggjort i løbet af de sidste 20 år, og konkluderede, at uanset om en person har god søvn eller ej, kan det blot at tro, at man er søvnløs, gøre lige så meget skade som søvnløshed.

Ud fra hans resultater viser beviserne, at dårlig søvn ikke er tilstrækkelig til at forårsage søvnløshed. En undersøgelse af frivillige, der teknisk set er dårlige sovende, men som ikke mente at have søvnproblemer, rapporterede, at de ikke havde et højt niveau af angst eller øget træthed sammenlignet med dem, der havde god søvn.

På den anden side var personer, der havde god søvn, men som troede, at de led af søvnløshed, mere udsat for øget daglig træthed og angstniveau. Faktisk viste en undersøgelse, at personer, der klagede over søvnløshed, uanset om de havde god søvn eller ej, var mere tilbøjelige til at have selvmordstanker end dem, der faktisk oplevede dårlig søvnkvalitet.

Så hvad er det egentlig, der foregår?

Personer, der tror, at de ikke får nok søvn eller tror, at de er søvnløse, ender med at bekymre sig og være ængstelige over ikke at få den rigtige mængde søvn, som de opfatter. Dette træk betegnes som insomni identitet. Personer med insomni identitet er så optaget af, hvad der er årsag til deres dårlige søvncyklus, at de mister søvn eller sover meget sent.

Som tidligere nævnt forårsager bekymringer om et problem stress. Stress fører til søvnproblemer og kan vare i et par dage til måneder, afhængigt af hvor alvorligt det påvirker den enkelte. Mens bekymringer om et problem giver stress, der forårsager søvnløse nætter eller dårlig søvn, er bekymringer om dårlig søvn ekstra stress til den stress, der allerede eksisterer.

Derfor kan det at bekymre sig om, at man ikke får nok søvn, blot føre til stress og lignende negative virkninger på kroppen, som er forbundet med dårlig søvn. Der kan være mange mennesker derude med søvnløshed identitet snarere end en egentlig mangel på søvn.

Så hvis du er bekymret for at stå over for søvnløse nætter, er her et par tips, du bør overveje for at få god søvn.

Enkle måder at få en god nattesøvn på

Uanset om du lider af søvnløshed eller insomni identitet, er søvn et problem. Enkle ændringer i din livsstil kan have en mærkbar indvirkning på din søvnkvalitet.

Hold øje med dit kaffeindtag: Drik ikke kaffe, te eller andre koffeinholdige drikkevarer som f.eks. energidrikke et par timer før sengetid. Koffein kan forsinke søvnen og kan endda forhindre dyb søvn. Hvis du skal have noget at drikke senere på dagen, så drik urtete.

Udfør fysiske aktiviteter, men ikke før sengetid: Motion er godt for den generelle sundhed. Hvis du deltager i fysiske aktiviteter som danskundervisning eller klatring, kan det afhjælpe nogle spændinger i kroppen. Men hvis du træner for tæt på sengetid, kan det holde dig vågen. Sæt det rigtige tidspunkt.

Slap af før sengetid: Hold dit sind og din krop afslappet, før du går i seng. Udøv yoga, lyt til musik eller tag endda et varmt bad for at slappe af både krop og sind lige inden sengetid.

Gør dit soveværelse til et behageligt sted: Dit soveværelse skal have et roligt og afslappende miljø. Styr temperaturen, belysningen og støjen på en sådan måde, at du falder i søvn uden afbrydelser.

Hold op med at ryge: Nikotin er et stimulerende middel, hvilket betyder, at det kan undertrykke søvnen. Rygning kan forsinke søvnen og forårsage søvnforstyrrelser. Nu er et godt tidspunkt at holde op med at ryge.

Hold dig til regelmæssige søvntider: Hvis du har svært ved at falde i søvn, er det altid bedre at have en fast sengetidsrutine. Det vil hjælpe din krop med at vænne sig til et bestemt sovetidspunkt og kan hjælpe dig med at sove bedre.

Før en søvndagbog: At holde styr på dine søvncyklusser er en god måde at vide, hvad der forstyrrer dig. Søvndagbøger kan hjælpe dig med at finde ud af vaner eller daglige aktiviteter, der forårsager forstyrret søvn.

Hvis du har søvnproblemer på trods af en sund livsstil, skal du ikke ignorere problemet længe. Besøg en læge, få professionel rådgivning, og sov dig til et langt, sundt liv.