Endometriose: 4 mulige årsager, der ligger til grund for smerterne

Endometriose er en sygdom, der rammer millioner af kvinder verden over, men som ofte ikke bliver opdaget og fejldiagnosticeret. Tilstanden defineres klassisk ved, at væv, der forer livmoderen (endometrium), findes i unormale områder af kroppen, dvs. uden for livmoderen. Endometriose-læsioner findes almindeligvis i det reproduktive system, som omfatter æggestokkene, æggelederne og bækkenhulen. De forårsager unormale menstruationer karakteriseret ved dysmenoré (smertefulde menstruationer), menoragi (kraftig menstruation) og dyspareuni (smertefuld sex). Men mere omfattende tilfælde kan invadere tarmene, blæren og blindtarmen.

Det kan føre til gastrointestinale symptomer som smertefuld afføring, kramper, diarré, forstoppelse og kvalme, når man har sin menstruation. Endometriose kan også føre til kroniske bækkensmerter, neuropati og endda, i nogle tilfælde, infertilitet. Af disse grunde er det vigtigt at øge vores viden om sygdommen og fortsætte med at finansiere forskning, der arbejder på at forbedre kontrol- og behandlingsforanstaltninger fra et medicinsk synspunkt. Men før dette kan gøres, er det vigtigt først at forstå, hvad der præcist forårsager endometriose.

Desværre er svaret på dette spørgsmål ikke konkret. Selv om der findes en række velundersøgte teorier i det videnskabelige samfund, er der ingen entydig underliggende årsag til endometriose. Det ser ud til, at der, ligesom ved mange andre sygdomme, er en kombination af mekanismer, der kan føre til en større risiko for at udvikle endometriose. Det er derfor en stor fordel at diskutere nogle af disse foreslåede årsager.

Retrograd menstruation

Retrograd menstruation defineres som tilbageløb af menstruationsrester. Selvom dette forekommer hos mange kvinder i mindre omfang, spekuleres der i, at denne mekanisme kan spille en rolle i udviklingen af endometriose. Sampsons teori om retrograd menstruation siger, at endometriose opstår, når afstødte endometrieceller vandrer via æggelederne og spredes i bækkenhulen under menstruationen. Det er et af de ældste principper, der er blevet foreslået til at forklare endometriosens ætiologi.

Læsioner forårsaget af retrograd menstruation reagerer på de hormonelle svingninger, der opstår hos kvinder under menstruationen. Disse læsioner vokser så, menstruerer og spreder sig yderligere langs den normale livmoderslimhinde, gennem æggelederne og ind i bækkenhulen. Mens denne teori fremsætter en hypotese for, hvordan endometrieceller migrerer, forklarer den ikke fuldt ud, hvordan de er i stand til at differentiere sig til endometriose-læsioner og implantere i ektopiske regioner.

Stamcelle-teori

Et af de mest omdiskuterede og kontroversielle emner i det videnskabelige samfund er stamceller. Disse udifferentierede celler er i stand til at transformere sig og give anledning til uendeligt mange flere celler af samme type og form og til andre differentierede celler. Med andre ord kan de udvikle sig til alle forskellige typer celler i menneskekroppen. Dette er et varmt diskussionsemne, da det giver en bemærkelsesværdig evne til regenerativ vækst i forskellige medicinske terapier. Men det rejser også nogle etiske spørgsmål, for for at få fat i embryonale stamceller skal det tidlige embryo ødelægges. Men i vores interesse ser vi på, hvordan disse pluripotente celler menes at spille en nøglerolle i udviklingen af endometriose.

Som det er almindeligt kendt, afstødes livmoderslimhinden (endometrium) i månedlige cyklusser under en kvindes menstruation. Mens dette væv udstødes, vokser en ny livmoderslimhinde frem og differentieres. Man mener, at pluripotente stamceller er ansvarlige for denne regenerering. På grund af deres potentiale for selvfornyelse og rekonstitution antages det, at stamceller spiller en rolle i udviklingen af endometrievæv i områder uden for livmoderen, hvilket forårsager endometriose. Dette koncept er derfor kendt som “stamcellehypotesen” for endometriose.

Selvom det forklarer, hvordan endometriose-læsioner kan sætte sig fast på ektopiske områder, identificerer det ikke, hvordan disse celler migrerer til de nævnte områder. Men sammen med Sampsons teori og mulleriosis (udviklingen af tumorer, der består af ektopisk væv), fungerer stamcellehypotesen som det manglende led i en mulig forklaring på, hvordan endometriose opstår.

Genetik og uterine anomalier

En anden diskussion i debatten om årsagerne til endometriose ligger inden for genetik. Det er blevet bemærket, at der er en forbindelse mellem familiemedlemmer, der er ramt af endometriose. Patienter, der har en familiehistorie med endometriose, er ofte mere tilbøjelige til at blive ramt. Ud over at genetik spiller en rolle på det kliniske niveau, kan det også ses på et mere molekylært niveau.

Ved nærmere undersøgelse af HOX-genet, en gruppe af beslægtede gener, der styrer udviklingen af kroppens plan, er visse regioner ansvarlige for udviklingen af livmoderen. Men mutationer og alternative genudtryk i HOX-genet kan føre til anomalier i livmoderen. Disse strukturelle abnormiteter i livmoderen menes at gøre kvinder mere modtagelige for at udvikle endometriose, da sammensætningen af endometrievævet har indflydelse på, om læsioner har evnen til at interagere med peritoneum (slimhinden i bughulen) og blive funktionelle. For eksempel ses den nedsatte ekspression af HOXA10-genet i det ektopiske endometrium i dyremodeller for endometriose. Alt dette peger på en mulig epigenetisk faktor, der kan spille en rolle i udviklingen af endometriose, sekundært til andre årsager.

Uterin peristaltik

En lignende, men anderledes teori end strukturelle abnormiteter i livmoderen ligger i undersøgelsen af livmoderens peristaltik (bevægelse) og dens effekt på spredningen af det ektopiske endometrievæv. Eksperter har foreslået, at man ved transvaginal ultralydsundersøgelse af laparoskopisk påviste endometriosepatienter ofte kan se, at myometriet (den glatte muskulatur i livmoderen, der ligger under endometriet) er forstærket.

Lignende fund er også blevet set i fMRI-undersøgelser. Da myometriet og endometriet er ansvarlige for livmoderens peristaltik, mener man ud fra et transitivt ræsonnement, at unormal livmoderperistaltik kan spille en rolle i udviklingen af endometriose. Kombinationen af unormal livmoderbevægelse og retrograd menstruation udgør endnu en kausal mulighed i ætiologien for endometriose.

Konklusion

Selvom den nøjagtige årsag til endometriose endnu ikke er fastslået, kan man se, at der findes en række veldokumenterede teorier, hvoraf ovenstående blot er nogle eksempler. Nogle af disse hypoteser ser også ud til at styrke hinanden, når de kombineres. Derfor mener mange i det medicinske samfund, at den underliggende ætiologi for endometriose ikke ligger i kun én årsag, men i mange finjusterede mekanismer, der arbejder sammen.

Der er brug for løbende forskning for at kunne drage konklusioner, og det er derfor, det er så vigtigt at fortsætte med at støtte institutioner, der søger at få mere viden om dette emne. Det er med yderligere opdagelser, at det videnskabelige samfund vil være i stand til at bestemme årsagerne til endometriose. Det vil i sidste ende hjælpe lægeverdenen med at finde nye måder at forbedre den nuværende diagnosticering og behandling af endometriose på – en sygdom, der hver eneste dag påfører millioner af kvinder verden over smerter.