En ny indsigt i fibromyalgi: Årsag og diagnose
Du oplever konstant muskelsmerter i flere dele af kroppen. Søvnløshed, koncentrationsbesvær og træthed er ting, som du oplever dagligt. Men selv efter flere besøg hos lægen, flere røntgenbilleder og MRT’er er du ikke blevet diagnosticeret med nogen sygdom, der forklarer din tilstand. Faktisk er du endda blevet tvunget til at spekulere på, om det hele “bare er i dit hoved”. Efter at have søgt hjælp hos forskellige læger og online-støttegrupper er du begyndt at spekulere på, om du kan være ramt af fibromyalgi.
Da de smertefulde kropsdele hos fibromyalgi-patienter ikke viser nogen fysiske skader eller skader, blev tilstanden indtil for nylig anset for at være en psykologisk lidelse. Forskning tyder nu imidlertid på, at fibromyalgi kan have et patofysiologisk grundlag. Fibromyalgi, som rammer over 3-6 % af verdens befolkning, kan være vanskelig at forstå og diagnosticere. Faktisk bliver lidelsen ikke diagnosticeret hos 3 ud af 4 personer.
Årsager og risikofaktorer
Den nøjagtige årsag til fibromyalgi er ukendt. Undersøgelser har dog vist, at tilstanden kan udløses af skader, følelsesmæssige traumer, virusinfektioner, hormonelle ændringer eller medicinering. Nogle af risikofaktorerne for fibromyalgi er som følger.
Køn: Ni ud af ti fibromyalgi-patienter er kvinder.
Alder: Fibromyalgi forekommer almindeligvis hos personer mellem 20 og 60 år, med et højdepunkt omkring 35-årsalderen. Man kan også udvikle tilstanden i teenageårene, men det er ualmindeligt.
Familiehistorie: Hvis din forælder eller søskende lider af fibromyalgi, er der 8 gange større sandsynlighed for, at du selv udvikler sygdommen.
Stressniveau: Hvis du har et stressmiljø i hjemmet eller på arbejdet, kan det øge risikoen.
Traumer: Personer, der har været udsat for traumatiske hændelser i deres barndom, kan udvikle fibromyalgi, når de er ældre.
Kriterier for diagnosticering af fibromyalgi
Der er ingen test, der præcist diagnosticerer fibromyalgi. I nogle tilfælde fortsætter patienten i årevis uden en diagnose. Da fibromyalgi-patienter ofte lider af sygdomme som depression og gigt, er det kompliceret at diagnosticere tilstanden præcist og kan tage over 5 år.
Ikke desto mindre har American College of Rheumatology for nylig udsendt et sæt kriterier, som har gjort diagnoseprocessen lettere. For at blive diagnosticeret med fibromyalgi skal dine symptomer have været til stede i mindst 3 måneder. Der er 3 kategorier, som du bliver vurderet på.
1. Fysiologiske symptomer (Widespread Pain Index)
Omtalt som ømme punkter skal der være områder på din krop, der er kendetegnet ved lokaliseret, ekstrem smerte, når man rører ved dem eller trykker på dem. For at få stillet diagnosen fibromyalgi skal du opleve smerter i over 5 af disse områder.
Begge sider af nakken, lige under hårgrænsen.
En af siderne på forsiden af nakken, over kravebenet.
En af siderne af brystet, direkte under kravebenet.
Begge sider af den øverste del af ryggen, omkring det område, hvor nakke og skulder mødes.
Begge sider af den øvre del af ryggen ved siden af rygsøjlen.
Begge sider af lænden, lige under taljen.
Indersiden af en af armene omkring den inderste albue.
Begge sider af balderne under hoftebenene.
En af knæskallerne.
2. Psykologiske symptomer (Symptom Severity Scale)
Ud over de ømme punkter skal du også vurdere dit sværhedsniveau på en skala fra 0-3. For at komme i betragtning til en diagnose skal du have en score på 7-9 på sværhedsskalaen.
Træthed
Forstyrret søvn
Vanskeligheder med at koncentrere sig eller huske detaljer.
3. yderligere symptomer
Sammen med scoren på ømme punkter og SSS vil du blive vurderet på baggrund af eventuelle yderligere symptomer, du måtte opleve. Nogle af disse er som følger.
Depression
Følelsesløshed
Kvalme
Fordøjelsesproblemer som f.eks. irritabel tyktarm
Efter at have taget alle ovenstående punkter i betragtning og sikret sig, at symptomerne ikke skyldes andre lignende sygdomme (som f.eks. skjoldbruskkirtel- eller leversygdomme), går lægen videre med at diagnosticere en patient med fibromyalgi. Dette sæt kriterier er dog ikke det endelige grundlag for diagnosen, da tilstanden kan manifestere sig forskelligt hos forskellige personer. Selv om dette er et stort spring i vores forståelse af fibromyalgi, er der brug for mere forskning, der kan hjælpe os med at identificere tilstanden mere præcist.
En ny indsigt i vores forståelse af fibromyalgi
En nyere undersøgelse har foreslået ny indsigt i vores forståelse af lidelsen. I undersøgelsen blev 37 fibromyalgi-patienter og 35 raske personer analyseret. Deltagerne gennemgik en række stimulationer af 3 typer – visuel, auditiv og taktil. En MRT registrerede deltagernes hjernereaktioner på hver enkelt stimulering.
Det blev observeret, at forskellige dele af hjernen hos fibromyalgi-patienterne reagerede forskelligt på stimuleringerne. Forskerne identificerede en hjernebaseret fibromyalgi-“signatur”, som opfattede visse stimulationer som værende smertefulde. Denne signatur var fraværende hos de raske deltagere. I en anden undersøgelse blev det bemærket, at de kropsdele, der følte smerte, viste sig at indeholde en overdreven mængde blodkar. Den øgede mængde blodkar kunne være ansvarlig for den øgede smertefornemmelse.
Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at hjernen og nervesystemet muligvis er involveret i fibromyalgi. Selv om eksperterne mener, at resultaterne og den metode, der blev valgt i undersøgelsen, er for forenklede, er de enige om, at den er lovende. Hvis yderligere forskning berettiger det, kan resultaterne bidrage til en effektiv diagnose og behandling af fibromyalgi. Faktisk har en ny behandlingslinje – Emotional Awareness and Expression Therapy – som tager hensyn til patienternes hjernemønster, hjulpet flere personer med fibromyalgi.
